Opret din STU helt gratis på siden
By
Botilbud
Antal pladser
På Vestegnen findes der et væld af tilbud til unge med særlige behov, der ønsker at studere på et forløb med mere struktur og støtte end de finder på en ordinær uddannelse. STU er et studie hvor undervisningen og aktiviteterne bliver tilrettelagt ud fra hver enkelt elevs interesser og evner, med et fokus på at udvikle de nødvendige kompetencer til et selvstændigt liv.
Den tre-årige uddannelse er åben for unge der er mellem 16 og 25 år, og består både af faglig undervisning såvel som sociale aktiviteter, vejledning til personlig udvikling og praktikforløb. Denne kombination gør eksempelvis eleverne i stand til at søge beskæftigelse efter afsluttet forløb eller studere på en videregående uddannelse.
STU er designet til unge der ikke føler de kan klare en ordinær uddannelse, enten på grund af det faglige niveau, deres psykiske eller fysiske udfordringer, eller på grund af deres sociale situation og omstændigheder. Pædagogerne på skolen arbejder derfor på at skabe et studiemiljø hvor alle elever bliver budt velkommen, og hvor eleverne får den nødvendige støtte og opmærksomhed.
I modsætning til andre uddannelser i landet, er det ikke selve skolen man skal søge om optagelse hos. I stedet skal der indledes en ansøgning via kommunen hvor den unge er bosat, hvor der vil blive startet et afklaringsforløb med en særligt udpeget UU-vejleder.
Sammen med denne vejleder vil den unge, og eventuelt dennes pårørende, diskutere mulighederne som STU kan tilbyde, det faglige indhold og niveau, samt hvilke behov for støtte der kunne være tale om.
I denne forbindelse kan vejlederen bede om rapporter og attester fra tidligere studier, læger og psykologer for eksempel, da der skal dannes et helhedsindtryk af hver ansøger. STU er et alternativ til ordinære uddannelser, så kommunen har et ønske om at tilbyde det begrænsede antal pladser til de unge med de største behov.
Såfremt vejlederen vurderer at STU er den rette vej frem, vil der herefter blive udarbejdet en detaljeret forløbsplan, som beskriver hvilke specifikke fag, aktiviteter og evner der skal arbejdes med på studiet. Nogle skoler har et aktivitetscenter der kunne være interessant for eleverne, mens andre ønsker erfaring med et job og de muligheder som det tilbyder.
Planen kan også indholde oplysninger omkring specialpædagogisk støtte og andre hjælpemidler som kan lette undervisningen og studiet for den enkelt elev. Baseret på dette kan vejlederen og ansøgeren derefter overveje hvilke skoler lever op til disse ønsker og forventninger.
Vejlederen har ikke beføjelse til selv at godkende de unge til optagelse på STU, og skal derfor indstille de unge til kommunens visitationsudvalg som tager den endelige beslutning. Udvalget vil både tage stilling til den enkelte ansøgers behov og fremtidsønsker, ligesom de vil vurdere hvilke specifikke skoler der giver mest mening. Bor den unge eksempelvis i Brøndby, vil det typisk være skoler i det område som bliver tilbudt, selvom der også i nogle tilfælde kan tilbydes skoler i andre dele af Vestegnen.
På STU bliver der lagt stor vægt på at støtte de unges udvikling, for at forberede dem til en fremtid som voksne mennesker der kan leve et selvstændigt og aktivt liv. Mange elever starter på skolen med en drøm om beskæftigelse eller videre uddannelse, og derfor kan støtten tage mange former alt afhængigt af hver enkelt studerende.
Selve undervisningen på STU bliver tilrettelagt så den passer til de enkelte elevers faglige niveau og tempo, ligesom holdstørrelsen også bliver overvejet nøje, for at sikre den nødvendige tid og opmærksomhed til de unge.
På denne måde kan de faglige kompetencer blive udviklet i en passende grad, både i forhold de obligatoriske fag som læsning, skrivning og regning, samt andre fag de unge er interesserede i. Støtten kan også gå ud på at hjælpe eleverne med at forberede sig til en kompetencegivende eksamen eller optagelse på videre uddannelse i løbet af den sidste periode på STU.
Der kan derudover tilbydes ekstra hjælpemidler eller individuel støtte hvis dette vurderes hensigtsmæssigt, ligesom pædagogerne kan tilrettelægge en mere teoretisk eller praktisk undervisning så eleverne bliver mødt der hvor de befinder sig i forhold til deres evner.
For mange unge med særlige behov kan det være svært at skabe en struktur og danne sig et overblik over deres dagligdag. Dette kan både være i forhold til skolegangen eller deres private liv, hvor der her kan arbejdes med faste rammer og rutiner.
Underviserne på STU vil derfor ofte arbejde tæt sammen med de unge, for at sætte realistiske mål for eleverne, planlægge deres aktiviteter og hjælpe dem med at prioritere deres tid og skabe nogle faste rammer.
Samtidig vil det være muligt for eleverne at få vejledning i at træffe beslutninger, for eksempel gennem øvelser eller projekter med andre studerende, så de unge kan få en fornemmelse af kontrol over deres eget liv.
Alle eleverne på STU bliver tilbudt et forløb hvor der ikke blot er fokus på faglig udvikling, men også på deres individuelle og unikke personlige styrker. Her kan eleverne blive inviteret til samtaler hvor der kan diskuteres udfordringer og ønsker.
Ofte vil pædagogerne kunne tilbyde øvelser og træning der arbejder på at hjælpe eleverne med at få kontrol over stress eller angst, løse konflikter eller på andre måde håndtere omstændigheder eller situationer som de måske tidligere har haft udfordringer med.
Derudover kan personlig udvikling også handle om at deltage i aktiviteter som de unge måske ikke føler sig trygge med. Her kan pædagogerne fungere som ledsagere, der kommer med vejledning undervejs, og står klar til at hjælpe eleverne i svære situationer.
For at blive selvstændige mennesker er det ofte et ønske for de unge at øve sig på praktiske opgaver. Her kan der både være tale om grundlæggende ting som at lave mad, vaske tøj eller sikre en god personlig hygiejne.
Mange elever har eksempelvis et ønske om at kunne tage offentlig transport på egen hånd, hvor pædagogerne kan øve nogle faste rutiner og vejlede omkring mulighederne. Andre unge vil gerne lære at håndtere et budget og betale regninger selv.
Uanset hvilke specifikke praktiske opgaver der er tale om, vil pædagogerne altid tilpasse støtten til hver enkelt studerende. På denne måde kan de unge i en højere grad blive i stand til at klare sig selv, og samtidig opnå en følelse af frihed og uafhængighed.
Unge med særlige behov kan opleve udfordringer når det kommer til at skabe nye relationer eller bevare de eksisterende venskaber og forhold de måtte have. Derfor lægger STU vægt på social støtte og vejledning, så de unge får en bedre forståelse for sociale normer.
Dette kan blandt andet ske gennem gruppesamtaler, rollespil eller andre øvelser, hvor de unge i fællesskab kan udvikle deres sociale kompetencer. Det kan også tage form af aktiviteter på skolen, som fælles madlavning, sport eller udflugter hvor de unge på en naturlig måde indgår i sociale sammenhænge.
Tiden på STU kan derfor hjælpe eleverne med at føle sig som en del af et større fællesskab, der kan opbygge deres selvtillid i sociale situationer, og give dem de nødvendige evner til at kommunikere der både kan bruges privat, på skolen eller på arbejdspladsen.
Gennem de studerendes tid på STU vil de skulle i praktikforløb blandt lokale virksomheder, hvor de unge kan få arbejdserfaring i trygge rammer under kontrollerede forhold. Her vil pædagogerne støtte eleverne med forberedelse til forløbet, og sammen finde frem til de bedste virksomheder at søge praktik hos.
Derudover kan der også arrangeres en ledsager som kan følge eleven under praktikforløbet, for at yde ekstra støtte og vejledning til arbejdsopgaverne og de sociale situationer som eleven kommer ud for undervejs.
Efter praktikopholdet kan der også ydes støtte i forhold til at bearbejde de erfaringer og oplevelser som eleverne har fået. På denne måde vil praktikken være mere til at give eleverne en bedre idé om hvilke typer arbejde de trives med, ligesom der kan udforskes hvilke områder der kunne forbedres fremadrettet.
Det sidste semester på vil ofte være en svær tid for de unge på STU, da der kan være uvished om hvad der skal ske efter forløbet, og fordi de skal sige farvel til deres venner og velkendte omgivelser. Personalet kan derfor i nogle tilfælde give eleverne lov til at bruge mere tid på de nødvendige aktiviteter som vil gøre overgangen lettere.
Samtidig vil personalet på skolen hjælpe eleverne med at klare overgangen så godt som muligt. Her kan der både afholdes møder hvor de unge sammen med fagpersoner planlægger fremtiden, hvad enten det handler om at finde et sted at bo, søge beskæftigelse eller læse på en videre uddannelse.
Støtten kan også indebære rådgivning omkring bevaring af venskaber fra skolen, rådgivning omkring økonomi og søgning af offentlige ydelser, eller hvordan man danner en rutine for at sikre mødestabilitet på sin kommende arbejdsplads.
STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.
Hvordan vil du vurdere oversigten?
Samlet 3.7 / 5. Antal vurderinger 27
Ikke nok bedømmelser endnu
Svanevej 22, 2400 København NV
CVR: 44877279
©2024 All Rights Reserved