STU loven: Gennemgang af den nye STU lovgivning

Nøglepunkter

• STU-lovgivningen giver unge med særlige behov og udviklingshæmning adgang til en ungdomsuddannelse, der er personligt og fleksibelt tilrettelagt for at imødekomme deres individuelle behov.
• De seneste ændringer i STU-loven lægger vægt på øget valgfrihed og rettigheder for eleverne, udvidet kommunalt ansvar samt bedre støtte til elevernes overgang til voksenlivet eller videre uddannelse.
• Den nye lovgivning fremmer elevens aktive inddragelse i visitationsprocessen, introducerer læreplaner baseret på individuelle behov og tilbyder støtte til transport, adgangsforhold og mulighed for at holde pause og senere genoptage uddannelsen.

Hvad er STU loven?

STU, eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, er en central del af det danske uddannelsessystem, der er målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelsesform giver unge med fysiske eller psykiske udfordringer mulighed for at styrke deres personlige og faglige kompetencer gennem specialpædagogisk støtte. Målgruppen for STU er klart defineret og omfatter unge med udviklingshæmning samt andre unge, der ikke kan gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser, eksempelvis på grund af diagnoser som ASF, ADHD eller Asperger.

Uddannelsen er designet som et individuelt tilpasset forløb, der tager højde for den enkelte elevs kompetencer, modenhed og interesser, med fokus på at fremme deres udvikling. STU varer normalt tre år og skal påbegyndes inden den unges 25-års fødselsdag. Det fleksible format gør det muligt at starte uddannelsen på forskellige tidspunkter af året, alt efter hvad der passer bedst til den unges behov og ønsker.

De vigtigste ændringer i den nye STU lov

Den nye STU-lovgivning fra 2023 bringer markante forbedringer med sig, der både styrker elevernes rettigheder og øger kommunernes ansvar i forhold til særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Ændringerne fokuserer på at gøre uddannelsen mere individuel og relevant, så den imødekommer den enkelte elevs behov og ønsker (§ 4, stk. 1). En af de mest banebrydende ændringer er elevernes udvidede ret til at vælge mellem flere relevante STU-tilbud (§ 2 a, stk. 1). Eleverne har nu mulighed for at fremsætte alternative forslag til kommunens anbefalede tilbud, og deres valg får større vægt i beslutningsprocessen.

Fra begyndelsen af 2025 introduceres en ny STU-portal, som vil give overblik over alle tilgængelige STU-tilbud (§ 3 a, stk. 1, nr. 5). Denne digitale platform skal gøre det lettere for elever og deres familier at navigere i uddannelsesmulighederne og træffe informerede valg. Portalen bidrager samtidig til større gennemsigtighed inden for STU-området.

Et andet vigtigt element i lovændringen er kravet om uafhængig vejledning (§ 2 a, stk. 3). Vejledningen skal nu tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for den unge, uden at være påvirket af institutionelle eller økonomiske interesser.

Kommunalbestyrelserne har fået et mere fremtrædende ansvar, blandt andet i forhold til befordring, optagelse og klageadgang. Dette understreger kommunernes forpligtelse til at sikre, at STU-programmerne er tilgængelige og opfylder lovgivningens krav.

Samlet set er ændringerne i den nye STU-lov et stort skridt mod en mere fleksibel og rettighedsbaseret uddannelse, hvor elevernes behov og ønsker er i centrum.

Social, faglig og personlig udvikling

Den opdaterede STU-lovgivning har som hovedmål at styrke elevernes muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. Lovens formål er at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer og forberede dem på et selvstændigt og aktivt voksenliv (§ 1, stk. 1). Dette opnås blandt andet ved at involvere eleverne aktivt i både visitationsprocessen og planlægningen af deres uddannelsesforløb, hvor deres stemme vægtes tungt i beslutningerne.

Kommunalbestyrelsen har nu pligt til at indgå i en tæt dialog med den unge om udarbejdelsen af en individuel forløbsplan. Denne plan skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov, herunder valg af uddannelsessteder og praktikophold (§ 2 a, § 4 a). Målet er at fremme elevens engagement og ansvar for deres egen uddannelse, hvilket bidrager til en skræddersyet og målrettet udvikling.

Uddannelsesforløbet tilrettelægges i videst muligt omfang for at understøtte den unges individuelle kvalifikationer og fremtidige muligheder. En løbende evaluering af elevens opfyldelse af uddannelsesmålene er desuden en vigtig del af processen for at sikre, at deres personlige, sociale og faglige udvikling understøttes på bedst mulig vis.

Den nye lovgivning understreger dermed værdien af elevens medansvar og sikrer, at uddannelsen tilpasses den enkelte unges potentiale og fremtidige ambitioner.

Elevens valgfrihed og rettigheder i den nye STU-lovgivning

Reformen af STU-lovgivningen fremhæver betydningen af, at den vejledning, som unge modtager, er uafhængig af institutionelle interesser (§ 2 a, stk. 3). Denne uafhængighed garanterer, at de unge får råd og støtte, der alene er baseret på deres bedste interesser, uden påvirkning fra eksterne agendaer. Desuden skal kommunalbestyrelsen sikre, at anmodninger fra eleverne om ændringer eller pauser i deres uddannelsesforløb vurderes med respekt for deres individuelle behov og med samme grad af neutralitet.

For at styrke transparensen skal kommunalbestyrelsen give eleverne mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder og gennemføre en konkret, individuel vurdering af deres behov. Valget af uddannelsessted skal baseres på en fair og objektiv vurdering, hvor økonomiske overvejelser ikke alene må være afgørende (§ 2 a, stk. 1 og 3). Denne tilgang sikrer, at eleverne kan træffe velinformerede beslutninger om deres uddannelsesforløb og fremtid, samtidig med at deres bedste interesser prioriteres.

Kommunalbestyrelsen øgede ansvar

Den nye STU-lovgivning fastlægger klare retningslinjer for kommunalbestyrelsens ansvar i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Ifølge § 4 a skal kommunalbestyrelsen i tæt dialog med den unge udarbejde en individuel forløbsplan. Denne plan skal tage højde for elevens kvalifikationer, interesser og fremtidige mål og kan inkludere aktiviteter som praktik og projekter, der styrker deres personlige og faglige udvikling (§ 6, stk. 3).

Kommunalbestyrelsen er også ansvarlig for beslutninger om:

• Befordring: Transport mellem hjem eller aflastningshjem og uddannelses- eller praktiksted (§ 10, stk. 1 og 2).
• Optagelse: Vurdering og godkendelse af den unges optagelse på uddannelsen.
• Klageadgang: Behandling af klager vedrørende uddannelsens indhold og afgørelser, som kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning (§ 12).

Desuden skal kommunalbestyrelsen tilbyde flere valgmuligheder blandt uddannelsessteder, undtagen i tilfælde hvor særlige forhold gør dette umuligt (§ 2 a). Kommunen skal balancere økonomiske hensyn med faglige behov og sikre, at økonomi ikke alene er afgørende for valg af uddannelsessted (§ 2 a, stk. 3).

Lovgivningen sikrer, at den unge får den nødvendige støtte, herunder adgang til undervisningsmaterialer og transport, samtidig med at der er en åben og fair proces for at udfordre kommunens beslutninger. Samlet set understøtter disse retningslinjer et transparent, inkluderende og individuelt tilpasset uddannelsesforløb.

Tilpasning af STU til den enkelte

Den nye STU-lovgivning lægger stor vægt på, at uddannelsesplanerne tilpasses individuelt, så de bedst muligt imødekommer den enkelte unges behov, kvalifikationer og interesser (§ 4 a, stk. 2). Uddannelsesplanerne kan omfatte en bred vifte af aktiviteter, herunder akademiske fag, botræning, værkstedsundervisning og praktiske forløb (§ 5, stk. 1). Formålet er at dække alle aspekter af de kompetencer, den unge kan få brug for i fremtiden, og at understøtte udviklingen af både personlige og faglige færdigheder.

Forløbet er dynamisk og justerbart, så det kan tilpasses den unges løbende udvikling og skiftende behov (§ 4 a, stk. 3). Planerne skal revideres efter behov og mindst én gang årligt i dialog med den unge for at sikre, at de forbliver relevante og i tråd med elevens mål og potentiale (§ 4 a, stk. 3). Denne fleksibilitet gør det muligt at skabe et uddannelsesforløb, der er målrettet og effektivt i forhold til elevens progression.

Overgangen fra STU til voksenlivet

Et af de vigtigste elementer i den nye STU-lovgivning er en struktureret og veltilrettelagt overgang fra STU til voksenlivet. Lovgivningen fokuserer på at forberede eleverne til selvstændig deltagelse i samfundet og deres fremtidige muligheder inden for uddannelse og beskæftigelse.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at begynde planlægningen af den unges fremtid senest 12 måneder før afslutningen af uddannelsen (§ 9, stk. 1). Denne proces indebærer udarbejdelse af et ressourcepapir, der fungerer som grundlag for planlægningen af fremtidige aktiviteter, som kan inkludere videre uddannelse eller beskæftigelse.

Senest 3 måneder før uddannelsens afslutning skal der afholdes et møde med den unge for at drøfte og planlægge overgangen til deres næste livsfase (§ 9, stk. 2). Efter afslutningen af STU udstedes et uddannelsesbevis, der dokumenterer de opnåede kompetencer og uddannelsens indhold (§ 9, stk. 3). Hvis uddannelsen afbrydes, udstedes der et bevis for de gennemførte dele af forløbet (§ 9, stk. 4). Disse retningslinjer sikrer, at eleverne får den nødvendige støtte til at navigere overgangen til voksenlivet med klarhed og struktur.

Rettigheder vedrørende transport og adgang

For at sikre lige muligheder for deltagelse i STU-uddannelsen er eleverne garanteret specifikke rettigheder i forhold til transport og adgang til ressourcer. Kommunalbestyrelsen skal sørge for eller dække udgifterne til nødvendig befordring mellem hjemmet og uddannelsesstedet eller praktikstedet (§ 10, stk. 1). Dette sikrer, at elever kan deltage i deres uddannelse, uanset geografisk placering.

Desuden er kommunalbestyrelsen forpligtet til at stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed vederlagsfrit (§ 11). Dette omfatter materialer og ressourcer, som er essentielle for elevernes læring og udvikling. Ved at eliminere økonomiske barrierer sikrer lovgivningen, at alle elever har lige adgang til de nødvendige faciliteter og muligheder, hvilket understøtter deres fulde deltagelse i uddannelsen.

Samlet set fremmer disse bestemmelser en inkluderende og ligestillet tilgang til STU-uddannelsen, hvor hver enkelt elevs behov og rettigheder bliver imødekommet.

Afbrud og genoptagelse af STU

Den nye STU-lovgivning tager højde for de uforudsigeligheder, som eleverne kan opleve i deres liv, ved at give mulighed for midlertidige afbrydelser af ungdomsuddannelsen. Ifølge § 8 kan kommunalbestyrelsen godkende en midlertidig pause i uddannelsesforløbet, eksempelvis på grund af sygdom (§ 8, stk. 1). Loven sikrer samtidig, at eleverne kan genoptage deres uddannelse, så længe de er under 25 år. I særlige tilfælde kan der gives dispensation for aldersgrænsen (§ 8, stk. 2-3).

Denne fleksibilitet gør det muligt for eleverne at tage nødvendige pauser uden at miste retten til at færdiggøre deres uddannelse. Ordningen er også nyttig for unge, der ønsker at fortsætte deres uddannelse efter afslutningen af undervisningspligten, men som har haft brug for en pause. Dette system understøtter elevernes individuelle behov og livssituationer og skaber de bedst mulige betingelser for, at de kan gennemføre deres uddannelse.

Klagevejledning

En central del af den opdaterede STU-lovgivning er en tydelig klagevejledning, der giver elever og deres forældre mulighed for at anfægte afgørelser vedrørende STU-forløbet. Hvis en elev er utilfreds med en afgørelse, eksempelvis vedrørende optagelse, uddannelsens indhold eller en beslutning om afbrydelse af forløbet, kan sagen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning (§ 12, stk. 2).

Klageadgangen sikrer en uvildig vurdering af sagen og giver eleverne en vigtig rettighed til at få deres synspunkter hørt. Det skal dog bemærkes, at klageadgangen ikke omfatter afgørelser om transport, hvilket specificeres i loven.

Dette system er med til at fremme en fair og inkluderende proces, hvor elevernes og deres familiers rettigheder respekteres, og hvor der gives mulighed for at søge retfærdighed ved eventuelle uenigheder.

Kommunale ungeindsatser: Støtte gennem hele STU-forløbet

Kommunale ungeindsatser og ungdomsvejledningscentre spiller en væsentlig rolle i at støtte og vejlede elever gennem hele deres STU-forløb. Disse centre samarbejder tæt med eleverne for at udarbejde individuelle forløbsplaner, der tager højde for personlige og faglige mål. De tilbyder også løbende rådgivning og støtte, så eleverne kan overvinde udfordringer og fortsætte deres uddannelse.

Kommunalbestyrelsen har ifølge § 4 a, stk. 1-4, ansvaret for at sikre, at eleverne modtager den nødvendige støtte og vejledning under hele uddannelsesforløbet. Dette inkluderer udarbejdelse, opfølgning og justering af forløbsplaner i tæt samarbejde med den unge.

Efter afslutningen af STU udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis, der dokumenterer uddannelsens indhold og de opnåede kompetencer (§ 9, stk. 3). Dette bevis er afgørende for elevernes videre færd, da det fungerer som dokumentation for deres kvalifikationer og kan være en støtte i forhold til videre uddannelse eller beskæftigelse.

Med en struktureret indsats fra kommunale ungeindsatser sikres en sammenhængende og helhedsorienteret støtte, der både hjælper eleverne med at gennemføre deres uddannelse og forbereder dem på en succesfuld overgang til voksenlivet. Denne tilgang skaber et solidt fundament for deres fremtidige muligheder og udfordringer.

Kilder: Retsinformation, 2013 & Retsinformation, 2023