Opret din STU helt gratis på siden

STU Midtjylland

Søger du en ungdomsuddannelse i Midtjylland, der er skræddersyet til unge med særlige behov? STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i Midtjylland tilbyder et treårigt forløb, der er designet til unge under 25 år, som har behov for en mere individuel og specialiseret uddannelsesplan. Her på siden kan du finde information om STU-tilbuddene i Jylland, læse om, hvad STU indebærer, hvem det henvender sig til, og hvordan du kan ansøge om optagelse.

STU Midtjylland

By

Botilbud

Antal pladser

Antal pladser - slider
3060
FGU Vendsyssel

STU FGU Vendsyssel

I et naturskønt område i udkanten af Dronninglund ligger STU FGU Vendsyssel. Her har du mulighed for at sammensætte din egen uddannelse. Vi er et...
Logo

Socialcode STU Hillerød

Socialcode STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Hillerød, der tilbyder IT-specialiserede linjer inden for software- og spiludvikling, support og infrastruktur samt grafisk design. Uddannelsen...

STU Skovly

Vi er et lille sted tæt på både skoven og havet, hvilket giver os mulighed for at inddrage naturen i vores projekter og aktiviteter. Her...

AspIT Esbjerg

AspIT er en 3-årig IT-uddannelse målrettet unge med autisme, ADHD eller lignende kognitive profiler, som har behov for et særligt tilpasset læringsmiljø for at kunne...

Krummebækgaard – STU og Beskæftigelse

Krummebækgaard er oprettet i 2006 af Pia og Bent Legaard Rasmussen med udgangspunkt i et ønske om at skabe et højkvalitetstilbud for særlig sårbare unge....

Væksthus Sønderborg

Væksthuset Sønderborg tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med et tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Deres STU henvender sig til unge, som ønsker at finde deres egen...

Tinnetgaard

Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole tilbyder en praksisnær og helhedsorienteret ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Uddannelsesforløbet tilrettelægges individuelt og har til formål at styrke elevernes...

Råt&Godt STU

Råt&Godt STU tilbyder en praksisnær ungdomsuddannelse, hvor håndværk, kreativitet og fællesskab er i centrum. Hos os får du mulighed for at lære gennem praktisk arbejde...

STU Holme Søndergård

STU Holme Søndergård er et specialpædagogisk tilbud målrettet unge i alderen 16-25 år med betydelig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Mange af de unge...

Erhvervsskolen

Erhvervsskolen STU tilbyder skræddersyede muligheder til børn og unge, der har brug for en anden tilgang end den de kender fra det almindelige skolemiljø....

Den Røde Tråd

Den Røde Tråd, STU henvender sig til STU-elever og fungerer som Aktivitets- og Samværstilbud til borgere i alderen 18-35 år med forskellige kognitive udviklingsniveauer...
DGM STU

Det Gamle Mejeri

Har du grønne fingre? Er du til IT og medier? Er du kreativ? Elsker du madlavning, eller er du mere til metal og maskiner? Eller...

UngeLivet

UngeLivet er en lille håndværker/mekaniker-STU, hvor du kan lære at udføre opgaver indenfor auto-, knallert-, og tømrerfagene. Vi har også en café, hvor du kan...
DreambuildersSTU

Dreambuilders STU

Hos Dreambuilders STU får du en uddannelse med fokus på handel, salg, logistik og administration. Uddannelsen er for unge, der ønsker at lære gennem praktisk...

Struer Fri Fag- og Højskole

Struer Fri Fagskole rummer en faglig undervisningsdel, en almen undervisningsdel og en kostskoledel. Eleverne bor på skolen og deltager i særligt tilrettelagte pædagogiske aktiviteter og...

Joanna i Vesterborg

Joanna i Vesterborg tager udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og forudsætninger. Fokus er på omsorg, nærvær og sociale fællesskaber, hvor der skabes en tryg...
Logo

Socialcode STU København

Socialcode STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i København, der tilbyder IT-specialiserede linjer inden for software- og spiludvikling, support og infrastruktur samt grafisk design. Uddannelsen...

Havredal Praktiske Uddannelser

Havredal Praktiske Uddannelser er et samlet tilbud, der støtter unge i at blive selvhjulpne, ligeværdige og aktive medborgere. Her får du mulighed for at udvikle...
Ledestjernen stu

Ledestjernen STU

Ledestjernen STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Haslev, der skaber individuelt tilpassede forløb med fokus på personlig, social og faglig udvikling. Uddannelsen henvender sig...

Hvad er STU Midtjylland?

Midtjylland byder på en række skoler der har en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvor elever med særlige behov kan studere og udvikle deres kompetencer. Der er tale om en treårig uddannelse, målrettet elever i alderen 16 til 25 år ved studiestart.

Formålet med STU er, at hjælpe eleverne med at blive selvstændige voksne, og derfor er faglig undervisning kun et af elementerne der indgår på forløbet. Udover teori vil de unge nemlig også skulle på praktikophold, ligesom der vil blive arbejdet med sociale og personlige færdigheder i det omfang der måtte være nødvendigt. 

Hele forløbet bliver tilrettelagt ud fra hver enkelt elevs fremtidsønsker og evner, og undervisningen vil derfor variere alt afhængigt om den unge har et ønske om job i fremtiden, eller måske gerne vil læse på en videregående uddannelse.

Personalet vil være udstyret og uddannet til at kunne hjælpe de unge med deres udfordringer, både hvad angår den faglige undervisning, såvel som vanskeligheder med kommunikation, mobilitet og mere. Samtidig er specialpædagogisk støtte en integreret del på STU, der tilbydes alle elever med behov for denne ekstra hjælp.

Optagelse på STU

Optagelse på STU kræver, at eleven har særlige behov der gør, at en ordinær ungdomsuddannelse ikke er den bedste løsning. Ansøgerne skal være fyldt 16 år ved studiestart, ligesom de maksimalt må være 25 år. 

Nogle elever bliver henvist fra deres eksisterende samarbejde med specialpædagogisk støtte på en anden uddannelse, hvor andre unge selv finder frem til STU som en potentiel mulighed. Uanset hvad, vil det være kommunen og nærmere betegnet uddannelsesvejledningen der står for processen om ansøgning. Ansøgere skal derfor ikke kontakte en specifik skole. 

Efter kontakt til kommunen, vil den unge blive tildelt en UU-vejleder som hjælper med ansøgningen. Undervejs vil det være muligt at forældre eller andre pårørende kan involveres i processen, hvilket som udgangspunkt altid vil være tilfældet for unge under 18 år.

Vejlederen vil gennem en dialog med den unge, afklare behovet for støtte, ligesom der vil blive diskuteret ambitioner og forventninger med hensyn til forløbet på STU og fremtiden derefter. På dette stadie kan der bedes om relevant dokumentation, såsom lægelige attester, udtalelser fra rådgivere, pædagoger eller tidligere skoler.

Såfremt vejlederen vurderer, at STU er den rette løsning, kan der arrangeres besøg på skolen for at den unge kan danne sig et overblik over omgivelserne, og for at drøfte mulighederne hvad angår den unges behov og situation.

Hvorfor vælge en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Alle elever på STU kommer på forløbet af forskellige årsager. Nogle finder det vanskeligt at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse på grund af deres udfordringer med indlæring, mens andre elever kan have fysiske handicap eller psykiske lidelser der skaber et behov for ekstra støtte.

Derfor er forløbet på STU indrettet på en sådan måde, at de unge møder et personale og miljø der er inkluderende og forstående. Der bliver fokuseret på at skabe et trygt studiemiljø, hvor de unge kan være sig selv i denne vigtige periode i deres liv.

Og i takt med at uddannelsen giver de unge mulighed for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer på den måde der giver mest mening for den enkelte, kan STU være med til at give eleverne de bedste vilkår for et selvstændigt voksenliv.

Mange elever sætter også pris på at studere i mindre grupper, som ofte vil være tilfældet på STU. Her vil underviserne have mere tid til at gennemgå de faglige elementer, og være mere opmærksom på eventuelle udfordringer den unge kan have behov for støtte til at overkomme.

Samtidig er fællesskabet og samværet også en vigtig del af ethvert forløb, da det kan være med til at skabe en forståelse og samhørighed blandt de andre studerende som ofte står over for lignende udfordringer. 

Eleverne bliver gennem projekter, fælles aktiviteter og sociale arrangementer også opfordret til at danne nye venskaber, for at styrke evnen til samarbejde, og for at indgå i et socialt netværk der kan motivere og inspirere.

Struktureret og tilrettelagt undervisning

Selve undervisningen på STU bliver bygget op omkring faste rammer og en klar struktur, både i forhold til den forløbsplan der bliver udarbejdet for hver enkelt elev, såvel som de andre tilbud som hver enkelt skole kan byde på.

Ønsket er at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for eleverne, hvor de ved hvad der skal ske, og hvor de kan falde til i deres kendte rutiner og genkendelige aktiviteter, men også blive udfordret så de opnår en stabil udvikling.

Undervisningen vil variere mellem en række kreative valgfag, praktiske opgaver, projektforløb, og de mere traditionelle skolefag. Her vil eleverne skulle studere visse obligatoriske fag og emner, mens de også får mulighed for at læse valgfag de interesserer sig for.

I forbindelse med planlægningen af hver enkelt elevs undervisning, vil der lægges vægt på at skabe et relevant forløb, hvor eleven kan opnå de kort- og langsigtede mål de måtte have. Den unge og dennes pårørende bliver derfor involveret i planlægningen undervejs. 

Mange STU-skoler i Midtjylland arbejder også tæt sammen med lokale virksomheder og institutioner, for at skabe muligheder uden for skolen og klasselokalet. Eleverne vil eksempelvis komme på praktikophold, for at få relevant erfaring med arbejdsmarkedet og afprøve deres kompetencer i praksis.

Faserne på forløbet

Som udgangspunkt bliver strukturen på STU opdelt i flere faser, der kan variere fra skole til skole, men overordnet set kan klassificeres som en afklaringsfase, udviklingsfase og en overgangsfase.

Typisk vil eleverne starte med en afklarende fase, hvor elevens behov og interesser bliver kortlagt sammen med personalet på skolen. Der vil tages udgangspunkt i forløbsplanen, og derefter vil eleven blive tilmeldt forskellige aktiviteter og valgfag, hvorefter et skema vil blive udarbejdet.

På denne måde sikrer skolen at eleven får den undervisning der passer til fremtidsønskerne, ligesom personalet kan være i stand til at yde den støtte der måtte være nødvendig, for at få eleven til at opnå deres mål.

Udvikling og tilpasning af undervisningen

Herefter begynder fasen for udvikling, som typisk vil være den periode som varer længst tid på forløbet. Her bliver der målrettet arbejde med at udvikle elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer, i overensstemmelse med forløbsplanen.

Der kan løbende justeres i de tilbud og fag som eleven deltager i, når den unge danner sig flere erfaringer, ændrer interesser eller får nye fremtidsønsker. Det kan også skyldes, at personalet vurderer at et skift i forløbet bedre vil passe til elevens evner.

I løbet af den sidste periode på STU vil der blive fokuseret på elevens overgang til voksenlivet. Her vil der lægges mere vægt på at forberede eleven til det næste trin i livet, eksempelvis ved at hjælpe med jobansøgninger, adgangsprøver til ordinære uddannelser eller lignende.

Aktiviteter og arrangementer på STU

Undervejs på deres studie, vil eleverne blive tilbudt og inviteret med til en række forskellige aktiviteter og arrangementer. Her vil de få rig mulighed for at opbygge venskaber, måske møde en kæreste, og overordnet set udvikle deres sociale færdigheder.

Samtidig vil disse begivenheder også være oplagte situationer til at forbedre evnerne til at samarbejde, kommunikere og håndtere konflikter. Hver skole tilbyder forskellige aktiviteter, men ofte vil man kunne finde tilbud såsom studieture, sport, fester og fælles spisning.

Samarbejde med forældre og pårørende

Personalet på STU vil ofte arbejde på at have et positivt og aktivt samarbejde med pårørende til eleverne. Dette gælder især unge under 18, da der kræves en myndig med over beslutninger. Når den unge fylder 18, er det op til dem selv om forældre eller pårørende skal inkluderes.

Der vil samarbejdes med udviklingen af eleven på flere måder. Først og fremmest i forhold til forløbsplanen, der beskriver hvilke fag og aktiviteter, samt hvilken støtte eleven har behov for. Derudover vil pårørende også inviteres med til arrangementer og spørges til råd angående specifikke udfordringer m.m.

Tiden efter STU

I forbindelse med den sidste periode på STU, vil personalet have øget fokus på elevens ønsker om eventuel videre uddannelse, beskyttet beskæftigelse, eller fast arbejdsplads for eksempel. Der vil målrettet blive arbejdet med at styrke elevens personlige kompetencer og faglige evner under trygge rammer, så den unge bliver rustet bedst muligt.

Ønsker eleven eksempelvis at læse på en ordinær uddannelse, kan der tilbydes særlig undervisning der gør det muligt for eleven at gå op til en kompetencegivende eksamen, eller fortsætte på et adgangskursus og lignende.

Omvendt kan unge mennesker der ønsker et fuldtidsjob, fleksjob eller beskyttet beskæftigelse, blive sat i kontakt med de rette virksomheder og institutioner, der vil informere eleven om hvad der forventes, og eventuelt invitere dem forbi på et besøg under forudsigelige rammer, til et møde omkring mulighederne.

Ofte stillede spørgsmål

STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Formålet med STU er at støtte unge med særlige behov i at udvikle personlige, sociale og faglige færdigheder, så de kan leve et selvstændigt og aktivt voksenliv.
Undervisningen i STU er individuelt tilpasset og kombinerer teoretisk støtte med praktisk træning, hvor der tages hensyn til elevens unikke behov og ambitioner.
STU-elever kan modtage kommunal støtte, og det er afgørende for familier at undersøge de specifikke økonomiske støtteordninger, der findes i deres kommune.
For at ansøge om at komme ind i STU-programmet, skal man kontakte en STU for vejledning om ansøgningsprocessen og de nødvendige skridt.
STU-programmet er åbent for unge mellem 15 og 25 år, der har udviklingsmæssige udfordringer, herunder psykiske udfordringer og indlæringsvanskeligheder.

Vil du kontaktes?

Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.

Hvordan vil du vurdere oversigten?

Samlet 0 / 5. Antal vurderinger 0

Ikke nok bedømmelser endnu