Opret din STU helt gratis på siden

STU Jylland

Søger du en ungdomsuddannelse i Jylland, der er skræddersyet til unge med særlige behov? STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i Jylland tilbyder et treårigt forløb, der er designet til unge under 25 år, som har behov for en mere individuel og specialiseret uddannelsesplan. Her på siden kan du finde information om STU-tilbuddene i Jylland, læse om, hvad STU indebærer, hvem det henvender sig til, og hvordan du kan ansøge om optagelse.

STU Jylland

By

Botilbud

Antal pladser

Antal pladser - slider
1264

Joanna i Vesterborg

Joanna i Vesterborg tager udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og forudsætninger. Fokus er på omsorg, nærvær og sociale fællesskaber, hvor der skabes en tryg...

Havredal Praktiske Uddannelser

Havredal Praktiske Uddannelser er et samlet tilbud, der støtter unge i at blive selvhjulpne, ligeværdige og aktive medborgere. Her får du mulighed for at udvikle...
Ledestjernen stu

Ledestjernen STU

Ledestjernen STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Haslev, der skaber individuelt tilpassede forløb med fokus på personlig, social og faglig udvikling. Uddannelsen henvender sig...
Logo

Socialcode STU

Socialcode STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i København, der tilbyder IT-specialiserede linjer inden for software- og spiludvikling, support og infrastruktur samt grafisk design. Uddannelsen...

Erhvervsskolen Vestjylland

Erhvervsskolen Vestjylland er en socialøkonomisk virksomhed beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Borris, kun 8 km fra Skjern. Her tilbydes et sammenhængende uddannelses- og...

Bøgevangskolen – Vejle Fri Fagskole

Bøgevangskolen tilbyder et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der leder unge mod en aktiv og ligeværdig tilværelse som voksne. Med en velstruktureret hverdag, passende udfordringer og stor...

Efterskolen Helle

Efterskolen Helle har siden 2007 tilbudt STU-forløb til unge med særlige behov. Her bliver eleverne en del af et stærkt og positivt fællesskab, hvor de...

STU Nyborg

SAJL STU er opdelt i to stærke faglige miljøer, der er tilrettelagt efter de forskellige behov blandt eleverne på de to matrikler....

Parat til Start

Parat til Start er et uddannelsestilbud, der hjælper elever med særlige behov til at frigøre deres ressourcer og skabe muligheder for en fremtid på arbejdsmarkedet...

STU FGU-Nord

På STU FGU Nord er fællesskab og fælles ansvar fundamentet for personlig styrke og udvikling. Eleverne indgår i en aktiv hverdag med mange fysiske aktiviteter...

Fonden ConCura STU

ConCura STU tilbyder en tryg og nærværende ungdomsuddannelse, hvor relationer og individuelt tilpasset undervisning er i centrum. Vi prioriterer at opbygge tillidsfulde relationer til vores...

KLAR TIL START

KLAR TIL START er en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med autisme spektrum forstyrrelse, der drømmer om at få et rigtigt arbejde. Med en...

STU Greve

På STU Greve prioriterer vi at forberede de unge til voksenlivets mange fællesskaber. Gennem målrettet undervisning introduceres de til arbejds-, fritids-, uddannelses- og familiefællesskaber, som...

Idrætsakademiets Specialskoletilbud

Idrætsakademiet STU henvender sig til unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker, psykiske sårbarheder, autismespektrumforstyrrelser, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. Med fokus på ressourcerne i diagnosebillederne...

Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni

EDMK tilbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i et kreativt og praksisorienteret miljø, hvor elevernes læring og udvikling er i centrum. Siden 2003 har skolen specialiseret...

Fokushuset

Fokushuset STU tilbyder en struktureret og fleksibel hverdag med fokus på ro og nærvær. Her får du mulighed for at arbejde med dine egne mål,...

Hestehavegaard Stu

Hestehavegaard STU er for normaltbegavede unge mellem 16 og 25 år med autisme og/eller psykisk sårbarhed, som med støtte kan trives i et mindre fællesskab....

STU Filadelfia

STU Filadelfia fokuserer på at skabe en hverdag, der er tilpasset den enkelte unges ønsker og behov. De unge har mulighed for at kombinere dagligdagen...

Aalborg Katedralskole

Undervisningen tilbydes i et miljø med en høj grad af struktur, tydelighed og forudsigelighed. Det autismevenlige undervisningsmiljø er nøje tilrettelagt for at imødekomme den enkelte...

STU Rosa

Hos STU ROSA anser de den unges livssituation som en central del af deres daglige samarbejde. Deres unikke tilgang bygger på fire psykologiske akser og...

Hvad er STU Jylland?

STU er en forkortelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Det er et studie hvor der bliver taget højde for hver enkelt elev, og planlagt ud fra behov og interesser. Det er et gratis forløb der tilbydes af de enkelte kommuner i Jylland.

Selve uddannelsen strækker sig over 3 år, er målrettet unge i alderen 16-25 år, og vil både fokusere på at udvikle elevernes faglige kompetencer, såvel som deres personlige og sociale færdigheder.

Personalet vil arbejde på at tilbyde eleverne trygge rammer og undervisning i et tempo så alle kan følge med. Underviserne tager højde for behov angående individuel støtte, og lektioner i mindre grupper skulle dette være nødvendigt.

Overordnet set, er målet med et STU-forløb at give de studerende en række værktøjer og kompetencer, så de kan tage ansvar for deres eget liv som selvstændige voksne i hverdagen, indgå i fællesskaber og deltage på arbejdsmarkedet eller en videre uddannelse.

Målgruppen for STU

Elever der ønsker at studere på STU kan komme fra adskillige baggrunde. Umiddelbart vil de dog alle sammen have besvær med at tage en ordinær ungdomsuddannelse. Dette kan skyldes en række forskellige udfordringer eller vanskeligheder. Eksempelvis finder man ofte unge med særlige behov såsom:

  • Autisme eller Aspergers syndrom
  • ADHD eller ADD
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Udviklingshæmning eller mentale funktionsnedsættelser
  • Sociale eller emotionelle udfordringer
  • Psykiske lidelser som angst, depression eller OCD
  • Fysiske handicap eller kroniske sygdomme, der kræver særlig støtte
  • Kommunikations- eller sprogvanskeligheder
  • Traumer eller udfordringer som følge af komplekse livssituationer

Der er intet krav om at elever skal have en eller flere af disse udfordringer for at kunne blive optaget på STU. Der skal dog være et særligt behov for hver enkelt studerende, således at det vurderes andre uddannelser ikke er hensigtsmæssige.

STU er altså en unik mulighed for unge i alderen 16 til 25 år, der har brug for ekstra støtte til at opnå en selvstændig, meningsfuld tilværelse, og hvor de vil møde andre medstuderende der også har lignende udfordringer.

Et trygt og støttende miljø

En stor del af eleverne på STU drager fordel af de unikke omgivelser og hensyn på denne type uddannelse, da der bliver lagt stor vægt på et tæt samarbejde mellem personalet, eleven og dennes familie/relationer. 

Samtidig er mange af STU-skolerne i hele Nordjylland også designet til at passe til elever med fysiske handicap. Dette betyder, at faciliteter som ramper, elevatorer og tilpassede toiletter er en integreret del af skolen for at sikre fuld tilgængelighed for alle elever.

Undervisningen vil foregå i trygge rammer, hvor der ikke blot er fokus på faglig udvikling, men i høj grad også at eleverne føler sig tilpas for at opnå trivsel blandt samtlige studerende. Der arbejdes derfor både med motivering og inspiration, og personalet er uddannet til at møde eleverne i øjenhøjde for at give dem de bedste forudsætninger.

Samtidig bliver skemaet tilrettelagt ud fra et individuelt behov, hvilket kan have indflydelse på størrelsen af hold til undervisningen, tæt kontakt med dedikerede undervisere, og en personlig tilgang der gør at hver enkelt elev bliver set og hørt.

Eleverne bliver også opfordret til at danne nye venskaber og indgå i fællesskabet der eksisterer på den enkelte STU-skole. Der vil blive arrangeret begivenheder og aktiviteter løbende, med netop dette formål, ligesom eleverne kan indgå i gruppearbejde og mere.

Alt dette resulterer i et miljø hvor de studerende kan være sig selv, lære at håndtere deres udfordringer på en inkluderende måde, møde nye venskaber blandt ligesindede, og i det hele taget få rig mulighed for at opbygge en positiv fremtid for dem selv. 

Optagelseskrav for STU

STU er et forløb for unge under 25 år, der ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse på grund af særlige behov. Det kan eksempelvis være på grund af deres fysiske eller psykiske udfordringer eller andre særlige forhold.

For at blive optaget skal man have en uddannelsesplan fra kommunen, der beskriver behovet for at studere på STU. Det er typisk en uddannelsesvejleder der hjælper med at vurdere om STU er det rette valg.

Sådan søger man ind på STU 

Unge der er interesserede, kan ikke søge direkte ind på en specifik skole der tilbyder et STU-forløb. I stedet skal ansøgeren kontakte kommunen, der derefter vil arrangere en samtale med en uddannelsesvejleder. 

Det er denne vejleder som i første omgang skal afklare ansøgerens behov for at læse på STU. Der vil i den forbindelse skulle indhentes oplysninger omkring den unge, herunder erfaring med tidligere uddannelse, lægeerklæringer eller diagnoser, og anden relevant information der kan have en indflydelse på det aktuelle behov.

Hvis vejlederen vurderer at STU er det bedste valg for ansøgeren, vil man i fællesskab derefter finde frem til hvilke skoler i området der kunne være gode muligheder. Derudover vil der blive udarbejdet en uddannelsesplan, der vil kortlægge hvilke fag og aktiviteter som eleven skal gennemgå på forløbet.

Undervejs i denne proces kan det være en god idé at eleven besøger de specifikke skoler de overvejer, for at få et indtryk af miljøet, møde noget af personalet, og for at stille spørgsmål om hverdagen på STU-forløbet.

Hverdagen på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Hverdagen på STU varierer fra skole til skole, alt afhængigt af deres unikke tilbud i form af valgfag, aktiviteter og undervisning. Dog vil alle elever få tilrettelagt et skema der passer deres individuelle behov og evner. 

Personalet på STU vil derudover fokusere på at opnå en god balance mellem undervisning, praktiske aktiviteter og sociale oplevelser. Typisk vil eleverne arbejde i små hold, hvor de får tid til at stille spørgsmål, blive hørt, og fordybe sig i undervisningen, med tæt kontakt til underviserne.

Der vil blive afsat god tid til pauser hvor nødvendigt, og personalet vil opfordre eleverne til at være en del af fællesskabet på skolen, da dette spiller en vigtig rolle i deres sociale udvikling og evner til at samarbejde og kommunikere. Det er også muligt at tilpasse forløbet efterhånden som eleven danner sig nye erfaringer, eller hvis der opstår nye behov eller udfordringer.

Undervisning på STU

Den skemalagte undervisning på et STU-forløb vil følge en struktur der er med til at skabe trygge rammer og en genkendelig hverdag for eleverne. Samtidig vil der også tages højde for elevernes individuelle behov, både hvad angår lektioner såvel som aktiviteter.

Overordnet set vil målet med undervisningen være at gøre eleverne klar til en videre uddannelse, et job på arbejdsmarkedet eller beskyttet beskæftigelse, når de er færdige med deres tid på STU. Derfor vil meget af undervisningen have en praktisk tilgang, og tage udgangspunkt i den enkelte elevs interesser, styrker og behov. 

Dette kan inkludere træning i hverdagens færdigheder, såsom økonomistyring og madlavning, udvikling af sociale kompetencer gennem samarbejde og gruppearbejde, samt aktiviteter med fokus på arbejdsmarkedet såsom praktikforløb og projektarbejde.

Obligatoriske fag på en særligt tilrettelagt uddannelse

Også ved de obligatoriske fag som dansk og matematik for eksempel, ser man at undervisningen bruger praktiske koncepter til at hjælpe eleverne med at forholde sig til fagene. I dansk kan der arbejdes med at skrive ansøgninger, og i matematik kan det handle om budgettet for månedens regninger eller indkøb.

Udover de praktiske fag og aktiviteter, tilbyder et STU-forløb også en række kreative fag til de elever der måtte have interesse. Ofte finder man eksempelvis musik og billedkunst, madlavning og håndværk, såvel som esport og sociale medier på listen over valgfag.

Undervisningen kan også fokusere på specifik træning hvad angår elevernes sociale evner. Der kan arrangeres øvelser eller samtaler, hvor underviserne hjælper eleverne med samarbejde, håndtering af konflikter, eller at opbygge relationer med andre studerende. 

Sidst men ikke mindst, bliver eleverne opfordret til at deltage i praktikforløb. Typisk vil eleverne skulle gennemføre 3 ophold i løbet af deres studie. Alt afhængigt af evner og behov, kan de studerende arbejde selvstændigt, eller observere arbejdsdagen under ledsagelse af personale fra STU.

Støtte og hjælpemidler på en tilrettelagt uddannelse

En del af de elever som begynder en STU uddannelse har tidligere modtaget specialpædagogisk støtte på andre uddannelser. Dette eksterne tilbud bliver på STU integreret i hele forløbet, og eleverne kan derfor få den nødvendige støtte.

Det kan eksempelvis dreje sig om personlig vejledning hvad angår skolefag, særlig støtte til specifikke opgaver, adgang til hjælpemidler som elektronisk udstyr eller værktøjer der letter kommunikationen. 

Personalet på STU er uddannet til at håndtere de mange forskellige behov som de studerende har, og vil arbejde tæt sammen med eleverne for at give dem de bedste vilkår for at kunne gennemføre deres uddannelse. 

Økonomisk støtte på STU

Selve STU uddannelsen er gratis for eleverne og deres forældre. Elever kan dog ikke modtage SU som på ordinære ungdomsuddannelser. I stedet kan studerende der er fyldt 18 år søge uddannelseshjælp, der er et alternativ til SU.

Samtidig vil det være muligt at søge om ekstra økonomisk støtte til at dække udgifter til transport, såvel som et aktivitetstillæg der kan dække andre udgifter eleverne måtte have. Her vil både kommunen såvel som personalet på STU være i stand til at vejlede om konkrete muligheder og tilbud. 

Ofte stillede spørgsmål

STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Formålet med STU er at støtte unge med særlige behov i at udvikle personlige, sociale og faglige færdigheder, så de kan leve et selvstændigt og aktivt voksenliv.
Undervisningen i STU er individuelt tilpasset og kombinerer teoretisk støtte med praktisk træning, hvor der tages hensyn til elevens unikke behov og ambitioner.
STU-elever kan modtage kommunal støtte, og det er afgørende for familier at undersøge de specifikke økonomiske støtteordninger, der findes i deres kommune.
For at ansøge om at komme ind i STU-programmet, skal man kontakte en STU for vejledning om ansøgningsprocessen og de nødvendige skridt.
STU-programmet er åbent for unge mellem 15 og 25 år, der har udviklingsmæssige udfordringer, herunder psykiske udfordringer og indlæringsvanskeligheder.

Vil du kontaktes?

Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.

Hvordan vil du vurdere oversigten?

Samlet 4 / 5. Antal vurderinger 22

Ikke nok bedømmelser endnu