STU Vejle

Hvad er STU Vejle?

Et forløb på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse adskiller sig fra ordinære studier på en række måder. Først og fremmest vil undervisningen blive skræddersyet til hver enkelt elev, så det faglige indhold passer i sværhedsgrad og tempo.

Derudover vil eleverne få mulighed for selv at vælge hvilke fag og aktiviteter de ønsker at deltage i, for at sikre deres færdigheder kan blive udviklet så de passer til deres fremtidsønsker om videre uddannelse eller beskæftigelse.

Selve STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, der tilbyder ekstra støtte til unge med særlige behov. På forløbet vil eleverne modtage 4-5 timers undervisning om dagen, hvor der er krav om aktiv deltagelse og fremmøde.

Målgruppen for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Forløbet på STU bliver målrettet unge med særlige behov i alderen 16 til 25 år. Deres individuelle behov kan variere men fælles for alle studerende, gælder at de har behov for en uddannelse der støtter på flere måder end en ordinær ungdomsuddannelse.

Blandt eleverne på STU finder man eksempelvis unge med udviklingshæmning, der gør det vanskeligt for dem at følge med på andre uddannelser. På STU vil undervisningen blive tilpasset elevernes niveau og tempo, ligesom der tilbydes hjælpemidler og ekstra støtte til at sikre forståelse og deltagelse på studiet.

De studerende på STU kan også have autisme, aspergers eller lignende diagnoser og udfordringer, som skaber et behov for en stabil rutine og fast struktur i dagligdagen på skolen. Her vil eleverne få et skema der passer til disse forventninger, og som giver mulighed for at studere i et trygt og forudsigeligt miljø.

Unge med fysiske handicap vil opleve at skolerne der tilbyder et STU-forløb har stor forståelse og erfaring for deres unikke udfordringer. Her vil faciliteterne gøre eleverne i stand til at følge med på lige vilkår, idet der planlægges undervisning og aktiviteter hvor disse behov bliver overvejet fra starten.

Udover de ovenstående eksempler, finder man også studerende på STU der lider af ADHD, angst, depression, stress, indlæringsvanskeligheder og en række andre udfordringer. Der er ingen specifikke diagnoser, sygdomme eller handicap som automatisk garanterer optagelse på STU. Derimod skal hver enkelt elev gennem et afklarende forløb, hvor deres behov og muligheder bliver vurderet.

Afklarende forløb om optagelse på STU

Det er Vejle Kommune med ansvaret for optagelse af studerende på STU. Derfor skal interesserede unge eller pårørende først kontakte kommunen for at indlede det afklarende forløb. Ansøgningen vil blive håndteret af en vejleder, der står for at vurdere, om den unge opfylder kriterierne for STU.

Vejlederen vil derfor udarbejde en grundig vurdering af den unges behov, ønsker og forudsætninger, i tæt samarbejde med den unge, deres pårørende og relevante fagpersoner. Her vil vejlederen typisk kortlægge den unges baggrund, herunder tidligere skolegang og kompetencer, ligesom der også vil blive indhentet oplysninger om diagnoser og de aktuelle behov.

Dette har til formål at afklare, om det er realistisk den unge gennemgår 840 timers undervisning på skolen om året. Dette svarer cirka til 4-5 timers daglig studie, hvor der er mødepligt og krav om aktiv deltagelse. 

Derudover vil vejlederen spørge ind til den unges målsætning for et studie på STU, såvel som elevens ambitioner og interesser. Ofte vil eleverne på STU have et ønske om at læse på en videregående uddannelse, eller komme i beskæftigelse når de er færdige med uddannelsen. 

Denne del vil hjælpe vejlederen til at finde specifikke skoler i Vejle der kan hjælpe eleverne med at opnå deres fremtidsønsker, samt motivere dem undervejs ved at tilpasse undervisningen og aktiviteterne i forhold til deres interesser.

Såfremt vejlederen finder den unge egnet til et forløb på STU, vil der blive påbegyndt en uddannelsesplan, som beskriver hvilke fag og aktiviteter som eleven er interesseret i at studere på STU. Planen vil også indeholde detaljer omkring den støtte og hjælp der bør tilbydes af pædagogerne og kommunen gennem den tre-årige ungdomsuddannelse.

Strukturen på STU

Undervisningsministeriet har fremsat et krav omkring STU-skolerne skal sikre almen dannelse for samtlige elever på studiet. I praksis betyder dette, at der bliver arbejdet med en række forskellige obligatoriske fag, ligesom der også arrangeres praktiske aktiviteter og sociale arrangementer.

På denne måde vil strukturen indebære udvikling af eleverne faglige, sociale og personlige kompetencer. Pædagogerne vil i samarbejde med hver enkelt studerende finde frem til hvordan undervisningen bliver planlagt, for at få en optimal fordeling af de forskellige fag og aktiviteter.

Udvikling af de faglige kompetencer

Gennem de tre års uddannelse, vil en del af undervisningen bestå af emner med fokus på udvikling af elevernes faglige kompetencer. Her vil der typisk være tale om dansk, matematik og samfundsforhold da disse er obligatoriske, dog kan eleverne også vælge andre faglige emner hvis de er interesserede.

Pædagogerne vil sammensætte holdene således at samtlige elever kan modtage den nødvendige hjælp til undervisningen, og altså få den tid og opmærksomhed der kræves for at studere optimalt. Her er der tit tale om mindre grupper, ligesom der også kan tilbydes en mere teoretisk eller praktisk tilgang for hver gruppe.

Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, vil undervisningen derfor kunne bestå af klassiske emner, hjemmearbejde, lektier og teoretiske opgaver til de grupper som vil have gavn af dette. Omvendt kan der i andre grupper blive arrangeret mere praktiske opgaver der har udgangspunkt i hverdagen, der gør det nemmere for eleverne at relatere til.

Udvikling af de sociale kompetencer

STU arbejder også med at styrke elevernes sociale forståelse i forskellige sammenhæng. De unge vil derfor få rig mulighed for at arbejde i grupper, for at styrke deres samarbejde og evne til at kommunikere med andre. Der vil ligeledes blive arrangeret begivenheder og aktiviteter hvor de unge kan danne nye venskaber på en mere afslappet måde.

Disse aktiviteter kan være en del af valgfagene der tilbydes, eller enkeltstående arrangementer som udflugter, studieture, fester og fælles spisning, eller en shopping tur i Vejle centrum. På denne måde vil eleverne kunne vælge de aktiviteter og blive i stand til at indgå i et fællesskab i det omfang som passer hver enkelt studerende bedst. 

Pædagogerne vil kunne yde individuel støtte til unge der har særlige behov for dette. Her kan der tages udgangspunkt i konkrete sociale udfordringer, som det at forstå eller sætte grænser i forhold, kommunikere positivt, eller håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

Udvikling af de personlige kompetencer

Denne individuelle støtte kan også fokusere mere på de personlige udfordringer som eleverne måtte have. Her kan der for eksempel arbejdes med at styrke elevernes evne til at opnå et selvstændigt liv, hvor de unge bliver i stand til selv at gå i brusebad, gøre rent eller købe ind til aftensmaden.

De personlige kompetencer kan også styrkes ved hjælp af øvelser i grupper, hvor der arbejdes på at forbedre selvtilliden, håndtere stress og angst, eller på andre måder sikre en mere balanceret holdning og attitude til livet og deres udfordringer.

Derudover kan der lægges vægt på at hjælpe de unge med at sætte og opnå personlige mål, hvilket kan bidrage til en følelse af ansvar og succes. Formålet her vil være at gøre eleverne bedre rustet til at overkomme hverdagens udfordringer, for på den måde at skabe en positiv tilværelse, der passer til deres individuelle behov og drømme.

Fremtidsmuligheder efter STU

Selvom STU ikke er en kompetencegivende uddannelse vil elever der formår at gennemføre undervisningen, se en fremtid i møde hvor de kan indgå i samfundet som en selvstændig voksen med alt hvad dette indebærer af fællesskaber og muligheder.

Ofte har eleverne gennem deres forløb på uddannelsen og deres tid i praktik, dannet sig en idé om hvad det næste skridt skal være. Her vælger mange unge med særlige behov eksempelvis at læse videre på en anden uddannelse, eller at modtage specialundervisning med fokus på en kompetencegivende eksamen.

Pædagogerne kan i den sidste periode derfor målrettet tilpasse undervisningen så den stemmer overens med disse ønsker, hvor der kan arbejdes ihærdigt på at løfte elevernes niveau til et punkt hvor de er i stand til at bestå en adgangsgivende eksamen eller følge med i den undervisning som eleverne gerne vil deltage i.

Andre unge ønsker derimod en fremtid i beskyttet beskæftigelse, eller har en drøm om et fleksjob eller arbejde på fuldtid. Her kan de aktiviteter og faglige kompetencer de har gennemgået, være med til at give dem de evner og den selvtillid der kræves for at sikre dette mål.

Samtidig vil personalet typisk have et tæt samarbejde med kontaktpersoner i jobcentret, blandt virksomheder og lignende, hvor der kan arbejdes i fællesskab med at skrive jobansøgninger, eller arrangeres møder på på værksteder og i firmaer der kan gøre denne proces nemmere for de unge.