Opret din STU helt gratis på siden
By
Botilbud
Antal pladser
Region Sydsjælland huser en række forskellige STU tilbud, der alle henviser sig til unge med særlige behov i alderen 16 – 25 år. Hver enkelt STU institution kan have forskellige ekspertiser og fokusområder, men fælles for dem alle, er at de tilbyder en ungdomsuddannelse til personer der ikke umiddelbart er i stand til at afslutte en ordinær uddannelse.
Selve perioden på STU strækker sig over 3 år, hvor der undervejs vil være planlagt en række fag og aktiviteter, der tilpasses hver enkelt studerende. På denne måde opnår studenten den nødvendige udvikling, både hvad angår det faglige, såvel som det social og personlige niveau.
Ofte vil studenter på STU allerede have prøvet at tage en traditionel uddannelse, eksempelvis på gymnasiet, teknisk skole eller lignende, men erfaret at det af den ene eller anden årsag ikke har været hensigtsmæssigt at fortsætte.
Dette kan skyldes sværhedsgraden, sociale omstændigheder, manglende personale til at støtte den studerende undervejs på studiet, eller en række andre ting. På STU vil alle elever derfor opleve læring og praktiske aktiviteter i mindre grupper eller alene, samt modtage de nødvendige redskaber og hjælpemidler for at give studenten de bedste chancer.
For at være kvalificeret til en STU uddannelse, skal ansøgeren ikke kunne gennemføre en almen ungdomsuddannelse. Samtidig skal ansøgeren udvise behov for særlig behandling for at kunne blive overvejet til STU.
Det er gratis for elever at studere på STU. Og for unge mellem 18 og 25 år er det også muligt at søge om uddannelseshjælp, der fungerer som et alternativ til SU. Ydermere kan der søges om økonomisk støtte der vil dække transportomkostninger til og fra skolen, såvel som eventuelle arrangementer og studieture.
Typisk vil unge med særlige behov der kan studere på STU inkludere personer med psykiatriske diagnoser som autisme, skizofreni eller ADHD. Det kan også omfatte unge, der lider af ordblindhed eller har fysiske handicaps, såsom nedsat mobilitet eller kroniske smerter, som gør det svært at følge en traditionel uddannelse.
Derudover kan målgruppen inkludere unge der har angstlidelser, depression eller PTSD, hvilket kan påvirke deres evne til at håndtere en almindelig uddannelse. Unge med indlæringsvanskeligheder, generelle udviklingsforstyrrelser eller sjældne syndromer, såsom Tourette eller Downs syndrom, kan ligeledes have behov for en mere fleksibel og tilpasset uddannelsesform som STU.
Under trygge og rammer, vil alle elever opleve et inkluderende studiemiljø på en tilrettelagt ungdomsuddannelse, der sætter fokus på de mentale og sociale behov for hver enkelt elev. Dette ses både i forhold til det personale der er ansat, såvel som den undervisning og de tilbud der stilles til rådighed.
På de fleste skoler vil der være en række forskellige faggrupper repræsenteret blandt personalet. Det kan eksempelvis være almindelige lærere og undervisere, socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere og andre fagpersoner med specialiseret viden om unge med særlige behov.
Denne sammensætning skaber et tæt tværfagligt samarbejde, der har til formål at sikre samtlige elever modtager den støtte og vejledning de hver især har brug for, både fagligt og personligt. STU henvender sig derfor også til de unge der har brug for mere end blot faglige færdigheder.
Elevernes trivsel er i centrum på et STU forløb, hvor der arbejdes med teknikker, aktiviteter og lektioner der har til formål at hjælpe hver elev med at udvikle sig socialt og personligt, på en måde der skaber selvtillid og giver dem en række færdigheder de kan bringe med sig videre i livet.
På et STU forløb bliver der taget højde for den enkelte elevs ønsker, både i forhold til de faglige mål og praktik, såvel som det personlige og sociale indskud i hverdagen. Denne individuelle forløbsplan har til formål at øge chancen for at gennemføre uddannelsen, og holde de studerende interesserede og motiverede.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse tages på fuldtid, hvilket typisk svarer til et sted mellem 5-6 timers skemalagt lektioner/aktiviteter om dagen. Dette kan variere alt afhængigt af den uddannelsesplan der bliver lagt for hver enkelt studerende.
Uddannelsesplanen danner altså rammerne for hele perioden som eleven vil gennemgå i løbet af de 3 år. I starten vil eleverne i samråd med studievejleder og eventuelle undervisere planlægge hvilke fag og aktiviteter der kunne være relevante, baseret på elevens interesser, ønsker og styrker.
Undervisningen vil typisk kombinere traditionelle lektioner med et praktikforløb, sociale aktiviteter og personlige øvelser. Det er op til hver enkelt elev på STU, med rådgivning fra vejlederen, hvordan dette bliver struktureret i praksis.
Ofte vil man starte med at afklare de udviklingsmål som studenten måtte have. Eksempelvis kunne eleven ønske at tage en videre uddannelse efter STU, hvor man derfor kunne arbejde mod en eksamen i skolefag på HF niveau.
Det kunne også være, at eleven udtrykte ønske om at blive bedre til at kommunikere med sin familie og sine venner, i håb om at bedre at kunne udtrykke sine egentlige følelser og interesser. Her ville man så kunne planlægge et skema hvor der bliver arbejdet med relationer og sociale kompetencer.
Mange studerende på STU udtrykker desuden et ønske om at opnå en vis grad af selvstændighed. Ofte i form af at bo alene eller sammen med bofæller, i stedet for at fortsætte med at være hjemmeboende på ubestemt tid.
I dette tilfælde vil personalet på STU kunne planlægge botræning, der aktivt hjælper og træner eleven til at håndtere de nødvendige pligter og opgaver der måtte forekomme i hverdagen, såsom rengøring og madlavning, indkøb og budgettering.
Det er vigtigt at bemærke, at strukturen og uddannelsesplanen ikke bliver sat i sten på noget tidspunkt. Der vil løbende være mulighed for justeringer af planen, og der afsættes tid med jævnlige mellemrum til vurdering af fremskridt og målsætninger.
Denne personligt tilpassede tilgang har til formål at udvikle hver enkelt elev i deres eget tempo, for at opnå de bedste vilkår og resultater under deres tid på STU. Uddannelsesplanen vil løbende blive evalueret, og der kan til hver tid justeres i denne plan skulle det være nødvendigt.
Som udgangspunkt bliver eleverne tilbudt undervisning der foregår i mindre grupper sammen med andre medstuderende. Her vil der være mere tid til hver enkelt elev, der også vil få muligheden for at socialisere med de andre.
Alternativt kan det på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse være nødvendigt med individuel undervisning, som også er en mulighed. Igen vil man her tage hver enkelt elevs behov til overvejelse, såvel som målsætning og ønsker, for at komme frem til den bedste tilgang.
Det kan eksempelvis være, at eleven starter med individuel undervisning, men gradvist arbejder på at blive inkluderet i studiegrupper og projekter med de andre medstuderende. Uanset hvad, vil der blive ydet støtte og vejledning, ligesom der tages højde for de unges unikke behov og ressourcer.
Ofte vil det være en fordel at inddrage familien eller elevens øvrige netværk vedrørende beslutninger, eller i form af støtte ved specifikke arrangementer og aktiviteter. Dette har vist at øge chancen for at tiden på STU bliver en succes for eleverne, og derfor vil det ofte blive foreslået.
Typisk vil det indebære jævnlige samtaler med forældre/familie hvad angår elevens trivsel og udvikling, såvel som målsætning og realistiske fremtidsmuligheder.
Personalet på STU vil ligeledes også have nær kontakt til kommunen, sagsbehandlere, UU vejledere, kontaktpersoner fra jobcenteret og mere, for at danne et komplet overblik og have en rød tråd vedrørende hele elevens udvikling.
Når de studerende er ved at nå enden på STU forløbet, vil det være muligt at få rådgivning af personalet med de nødvendige ekspertiser til at klare dagligdagen i voksenlivet. Eksempelvis vil der ofte være kontaktpersoner med tilknytning til jobcenteret, der tager udgangspunkt i at hjælpe den studerende med at søge job eller flexjob, alt afhængigt af den enkeltes ønsker og muligheder.
De fleste forløb på STU vil allerede have haft en målsætning fra starten på uddannelsen, i forhold til hvad der skal ske efter de 3 år. Et forløb på STU kan også ende ud i beskyttet beskæftigelse, eller der kan arrangeres et videre udviklingsforløb, kurser eller uddannelse på højere niveau.
Undervejs på studiet er det en vigtig rolle at afklare hver enkelt studerendes færdigheder og begrænsninger, på en sådan måde at der dannes et overblik over de aktuelle muligheder som eleven har til rådighed ved afslutning på STU, og det er derfor en integreret del af studiet.
Ofte vil man arbejde mod at eleven kan komme ud på arbejdsmarkedet uden begrænsninger, men der findes en række alternativer til et normalt fuldtidsjob, der også kan føre til et selvstændigt liv, bedre selvværd og indlemmelse i samfundet.
Typisk vil der i løbet af det sidste års studie komme et øget fokus på mulighederne bagefter. Her vil man i nær kontakt med studievejlederen og personalet på STU fokusere på at opnå den grad af et selvstændigt liv der vurderes realistisk, på baggrund af de kompetencer og erfaringer den studerende har erhvervet på uddannelsen indtil videre der kan føres videre i eget liv.
STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.
Hvordan vil du vurdere oversigten?
Samlet 4.7 / 5. Antal vurderinger 3
Ikke nok bedømmelser endnu
Svanevej 22, 2400 København NV
CVR: 44877279
©2024 All Rights Reserved