Opret din STU helt gratis på siden
By
Botilbud
Antal pladser
En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er et unikt tilbud specielt designet til unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse. I Sønderborg Kommune er uddannelsen skabt for at give de unge mulighed for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer i et trygt og støttende miljø.
Forløbet på STU bliver derfor tilpasset den enkelte elevs behov og interesser, så uddannelsen stemmer overens med den unges ønsker omkring fremtiden, ligesom niveauet og tempoet bliver justeret så det passer til den unges evner og kompetencer.
Det overordnede mål med uddannelsen er at hjælpe de unge elever med at opnå en selvstændig hverdag, hvor de kan opnå en aktiv tilværelse, og være en del af samfundet i det omfang som de ønsker.
Uddannelsen vil derfor både handle om udvikling af de faglige kompetencer hos eleverne, men men der er også plads til at udforske deres personlige interesser i form af aktiviteter og valgfag. Derudover bliver forløbet tilrettelagt med en række praktikforløb og projekter undervejs, der yderligere kan give eleven vigtige færdigheder og erfaring.
De forskellige STU-tilbud i Sønderborg har desuden et aktivt samarbejde mellem kommunen, skoler og typisk også forskellige praktiksteder, der sikrer en sammenhæng blandt de forskellige områder som eleven befinder sig i undervejs på forløbet, såvel som i overgangen videre i livet.
Målgruppen for STU er unge mellem 16 og 25 år med særlige behov af en sådan grad, at de ikke har mulighed for at følge en ordinær uddannelse. Det kan være unge med diagnoser som autisme, ADHD, udviklingshæmning eller andre former for funktionsnedsættelse. Derudover inkluderer målgruppen også unge med mentale udfordringer eller sociale omstændigheder, der skaber et behov for særlig støtte og vejledning.
For mange unge er STU derfor en uddannelse der kan hjælpe dem med at finde deres egen vej i livet, og samtidig byde på undervisning der udvikler de nødvendige færdigheder der skal bruges senere hen. De fleste elever vil have behov for de trygge rammer og den individuelle støtte der tilbydes på STU, hvor der er fokus på samvær, udvikling og trivsel.
STU henvender sig af denne årsag til unge med vidt forskellige baggrunde og behov. Fælles for dem alle er, at de får en uddannelse der bliver tilpasset deres individuelle tempo og faglige niveau, samtidig med at personalet opfordrer og motiverer dem til at nå deres personlige mål i livet.
Det første skridt for unge der ønsker at søge om optagelse på STU i Sønderborg, vil typisk være at kontakte kommunen direkte. Nogle elever kan allerede have en kontaktperson i kommunen eller gennem tilbuddet specialpædagogisk støtte, hvor det også vil være muligt at søge om optagelse denne vej gennem.
Uanset hvilken indgangsvinkel den unge har, vil de blive sat i kontakt med en vejleder fra uddannelsesvejledningen, som har til opgave at vurdere om uddannelsen er det rette valg for den unge. Ansøgningen vil som udgangspunkt inkludere en dialog med ansøgeren, såvel som dennes forældre eller pårørende.
Her vil der blive diskuteret muligheder for de enkelte skoler og tilbud i kommunen i forhold til selve undervisningen, såvel som den type støtte der kræves for den unges behov. Samtidig vil den unges faglige niveau, personlige interesser og fremtidsønsker også blive overvejet.
Selve processen kan godt tage noget tid, da vejlederen i nogle tilfælde vil indhente oplysninger fra tidligere skoler, læger, psykologer og lignende. Derudover vil vejlederen i fællesskab med den unge udarbejde en forløbsplan der beskriver specifikke fag og mål for uddannelsen.
Bliver ansøgeren godkendt til et forløb på STU, vil Sønderborg Kommune stå for at udvælge det bedste tilbud til eleven. Her vil beslutningen især følge vejlederens anbefaling og vurdering af den unge, og samtidig tage højde for de enkelte STU-skolers faciliteter og kapacitet.
Studerende på STU vil bruge de tre år på forløbet til at prøve kræfter med teoretiske og praktiske opgaver, sociale projekter og aktiviteter, såvel som praktikforløb og valgfag der er tilpasset hver enkelt elevs interesser og evner.
Typisk vil den første periode fokusere på afklaring af elevernes behov og personlighed, hvor eleverne bliver introduceret for den agerende skoleleder, og stifter bekendtskab med personalet og de andre studerende.
Herefter fokuseres der typisk mest på undervisningen og udvikling af de faglige, personlige og sociale kompetencer i samarbejde med en relevant faglærer for hvert fag. Til sidst på studiet vil pædagogerne have fokus på overgangen fra STU, og hjælpe eleverne med at blive klar til deres næste skridt i livet.
Siden undervisningen på STU bliver tilpasset hver enkelt unges styrker og behov, kan både indholdet såvel som niveauet variere markant. De fleste unge vil skulle studere grundlæggende fag som dansk, matematik og samfundsfag, men udover dette har eleverne frie hænder til at vælge hvad der interesser dem.
Ofte vil undervisningen foregå i mindre grupper og i et roligere tempo end eleverne er vant til fra traditionelle uddannelser. Dette giver mulighed for at eleverne kan fordybe sig i lektionerne og sikrer samtidig, at den nødvendige opmærksomhed bliver givet til eleverne med behov for dette.
Pædagogerne vil i nogle tilfælde strukturere fagene med en teoretisk tilgang, hvor der primært fokuseres på udvikling af kompetencerne i forhold til ordinære uddannelser. Andre gange kan undervisningen være mere praktisk og relevant for hverdagens udfordringer.
Dette gør, at eleverne bliver modtager en tilpasset faglig undervisning, der gør dem i stand til at leve op til de mål og forventninger de gør sig om fremtiden, hvad end der er tale om en videre uddannelse eller beskæftigelse.
Eleverne på STU kan også udforske og udbygge deres personlige interesser i forbindelse med de mange valgfag og aktiviteter der bliver tilbudt på skolen. I denne forbindelse vil der primært fokuseres på at styrke elevernes selvtillid, give dem succes med at løse opgaver og udforske deres personlighed.
Her kan de omgås medstuderende der deler deres passion for kreative valgfag som kunst, musik, keramik eller drama, eller praktiske valgfag som håndværk, gartneri, madlavning eller IT for eksempel. Det hjælper dem også til at udvikle nye venskaber og lære sociale færdigheder på samme tid.
Der kan også være tale om aktiviteter uden for skolens matrikel, hvor der både kan arrangeres udflugter og studieture, eller der kan tilbydes ledsagelse til festivaler, shoppingcentre og lignende. Dette bygger videre på de sociale relationer og giver de unge mulighed for at udfolde sig i den virkelige verden.
Udover disse valgfrie aktiviteter, vil samtlige elever som udgangspunkt alle skulle deltage i praktikophold gennem deres tid på STU. Her vil der blive arrangeret den nødvendige kontakt til virksomhederne, ligesom der kan tilbydes hjælp til at forberede til de specifikke arbejdsopgaver der kan opstå.
Med udgangspunkt i forløbsplanen, elevens nye erfaringer og pædagogernes vurdering, vil der også være mulighed for at udvikle den unges personlige og sociale kompetencer gennem ekstra undervisning og vejledning.
Her kan det både være fordi eleven selv ytrer et ønske om at blive bedre til at håndtere specifikke problemstillinger, eller fordi pædagogerne føler at den unge vil have godt af at modtage ekstra støtte til at klare deres tid på forløbet.
Denne støtte kan både foregå sammen med andre elever i mindre grupper, hvor der kan bruges rollespil eller teambuilding øvelser til at udvikle de ønskede færdigheder i forhold til sociale relationer som konflikthåndtering eller kommunikation for eksempel.
Omvendt kan der også tilbydes individuel vejledning og støtte til personlige udfordringer, hvor eleverne under trygge rammer og i fuld fortrolighed dele deres problemstilling eller bekymring med en fagperson.
For at sikre alle elever i Danmark lige adgang til et studie, er selve forløbet på STU helt gratis. Derudover er det muligt for de unge at få dækket udgifter til transport, både til selve skolen eller i forbindelse med aktiviteter og praktikforløb.
Det er ikke muligt at søge om SU på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Dog kan elever der er 18 år eller ældre søge om uddannelseshjælp. Dette er en månedlig ydelse der tilbydes af kommunen, og som giver eleverne frirum i budgettet til at fokusere på deres studie.
Mange elever på STU modtager allerede offentlig ydelse af kommunen, som eksempelvis kontanthjælp eller førtidspension, der hjælper eleverne med at opretholde en vis levestandard. I disse tilfælde vil det ikke være muligt at søge om uddannelseshjælp.
Det vil altid være Sønderborg Kommune der står for udbetalinger eller økonomiske tilskud og tilbud. Dog kan personalet på STU ofte hjælpe eleverne med at forstå deres muligheder, og eventuelt sætte dem i kontakt med de nødvendige kontaktpersoner hos borgerservice.
STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.
Hvordan vil du vurdere oversigten?
Samlet 0 / 5. Antal vurderinger 0
Ikke nok bedømmelser endnu
Svanevej 22, 2400 København NV
CVR: 44877279
©2024 All Rights Reserved