Opret din STU helt gratis på siden
By
Botilbud
Antal pladser
I Randers kan unge med særlige behov blive optaget på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Forløbet er til for at hjælpe eleverne med at udvikle faglige kompetencer, styrke deres personlige og sociale færdigheder, for på denne måde at gøre de unge klar til voksenlivet.
STU er et studie for elever mellem 16 og 25 år, og fungerer som en 3-årig uddannelse der læses på fuldtid. Unge der ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse kan blive tilbudt optagelse på forløbet, for at tilegne sig de nødvendige færdigheder de har brug for, under tæt samarbejde og støtte med pædagogerne på skolen.
På studiet bliver undervisningen nemlig skræddersyet så den passer til hver enkelt elev, både hvad angår elevernes faglige niveau, såvel som interesser og ambitioner vedrørende fremtidig beskæftigelse, uddannelse eller lignende.
Der arbejdes ihærdigt på at skabe et inkluderende miljø, hvor alle de studerende føler sig godt tilpas og respekteret. Der vil i denne forbindelse også blive arbejdet med samarbejde og kommunikation i grupper, så de studerende kan danne nye venskaber med jævnaldrende unge der også har deres egne unikke behov.
Selve formålet med STU er, at klæde eleverne på til et selvstændigt liv i et realistisk omfang, hvor de gennem særlig støtte og undervisning på skolen får den nødvendige selvtillid og de påkrævede evner der skal til at stå på egne ben.
Unge der søger ind og bliver godkendt til et forløb på STU har alle et særligt behov, der kræver lidt ekstra opmærksomhed og støtte fra pædagogerne og selve skolen i forhold til undervisningen og planlægningen. Nogle elever modtager socialpædagogisk støtte i forvejen, mens andre kommer direkte fra folkeskolen.
Eleverne skal være fyldt 16 år og højest være 25 på det tidspunkt de starter, ligesom de skal vurderes egnede til at kunne deltage aktivt i 4-5 timers undervisning om dagen. Et af kravene er nemlig, at de unge skal gennemgå 840 timers årlig undervisning.
Blandt de særlige behov og vanskeligheder som eleverne kan have, finder man blandt andet kognitive udfordringer, motoriske og fysiske handicap, sociale udfordringer, autisme, adhd og andre psykiske diagnoser, angst, stress, erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning.
Hverken Randers Kommune eller Undervisningsministeriet har en liste over specifikke udfordringer der giver adgang til forløbet. Ovenstående eksempler er derfor ikke fyldestgørende for hvilke udfordringer der kvalificerer eleverne til et forløb på STU.
For at afklare om den unge egner sig til et forløb på STU, vil det være nødvendigt for den unge, eller dennes pårørende, at kontakte Randers Kommune. Her vil der blive indledt et samarbejde med en udpeget UU-vejleder, der vil vurdere den unges behov og forudsætninger for at starte på forløbet.
Denne vurdering vil overveje de specifikke udfordringer og behov som den unge måtte have, såvel som fremtidsønsker og eventuel erfaring med andre uddannelser eller arbejdsmarkedet, samt den unges nuværende evner og forventninger.
Derefter vil det næste trin være at udarbejde en uddannelsesplan, hvor den unge i samråd med ved vejlederen kan tilpasse de forskellige fag og aktiviteter som der skal gennemgås på STU. Planen danner grundlaget for hvordan uddannelsen struktureres og sikrer, at den unge får den nødvendige støtte og relevant undervisning gennem hele forløbet.
Vejlederen kan herefter indstille ansøgeren til optagelse på STU. Det er i sidste ende op til kommunen om ansøgeren bliver godkendt eller ej. Beslutningen vil blive taget af en række fagpersoner med speciale i særlige behov, undervisning og lignende.
Når eleverne bliver optaget på STU vil de typisk blive tildelt den skole der passer bedst til deres specifikke udfordringer og ambitioner for fremtiden. På dette stadie vil det ofte være muligt for de unge at komme på en rundvisning for at lære personalet lidt at kende, og for at få en idé om de forskellige aktiviteter og fag inden de officielt begynder.
I starten af det første skoleår vil eleverne typisk arbejde tæt sammen med pædagogerne for at afklare hvordan det videre forløb bedst tilpasses hver enkelt studerende. Her vil der være fokus på at identificere den unges styrker, interesser og behov for støtte, så undervisningen bliver så meningsfuld og relevant som muligt.
Gennem samtaler og praktiske aktiviteter vil der blive lagt en plan for, hvilke faglige, sociale og personlige mål eleven skal arbejde hen imod. Forløbsplanen vil fungere som en rettesnor for denne proces, hvorefter den løbende vil blive justeret alt afhængigt af elevens valg og interesser fremadrettet.
Alle elever på STU vil blive tilbudt faglig undervisning, som typisk foregår i mindre grupper i klasselokalet. Dette skaber et trygt og overskueligt studiemiljø, hvor der gives opmærksomhed til den enkelte elevs behov, ligesom der vil være mulighed for tæt støtte fra undervisere og pædagoger.
Typisk vil den faglige undervisning bestå af grundlæggende skolefag som matematik og dansk, samfundsfag og andre lignende fag. Nogle elever vil arbejde med teoretiske opgaver og projekter, hvor undervisningen og metoderne kan minde lidt om en ordinær uddannelse.
Andre elever kan få tilbudt mere praktiske lektioner, alt afhængigt af hvordan de bedst lærer nye ting og indgår aktivt i undervisningen. Her kan der tages udgangspunkt i situationer fra hverdagen, som det at beregne trækprocent på sin lønseddel i faget matematik.
Samtidig vil niveauet for hvert fag også blive justeret for at opnå de bedste fremskridt, ligesom selve tempoet for undervisningen også kan tilpasses hver enkelt elev efter behov. Pædagogerne vil tage sig den nødvendige tid, så hver studerende forstår og bearbejder indholdet af undervisningen tilstrækkeligt.
Sideløbende med den faglige undervisning vil eleverne også kunne deltage i forskellige aktiviteter, eller tilmelde sig spændende og udfordrende valgfag baseret på deres interesser. Det kan eksempelvis være håndværk og madlavning, dans, sport eller lignende.
I denne forbindelse er det ikke nødvendigvis undervisning der står øverst på listen over prioriteter, men derimod det at skabe sociale forbindelser med de andre studerende, og at øve kommunikation, samarbejde og en positiv indstilling til opgaverne og hverdagen.
STU byder også på mange spændende og underholdende begivenheder, der både kan foregå på selve skolen, eller arrangementer der foregår uden for skolens område. Som udgangspunkt vil disse aktiviteter tælle med i den overordnede skemalagte undervisning, og derfor være en del af kravet om de 21 timers ugentlige undervisning.
For eksempel kan eleverne tilbydes at komme med på shoppingture, til bowling eller en tur i biografen, ligesom der kan arrangeres vandreture i skoven eller på stranden, deltagelse på festivaler, eller studieture af længere varighed. Det vil være op til hver enkelt elev hvilke arrangementer de ønsker at deltage i.
For at hjælpe de unge til at opnå en velbalanceret og selvstændig tilværelse, vil der også blive arbejdet med personlig udvikling. Pædagogerne kan foreslå specifikke øvelser eller ekstra undervisning til elever der måtte have behov for dette, ligesom eleverne også selv kan komme med idéer til opgaver de ønsker at håndtere bedre.
Personalet vil være udstyret og uddannet til at klare en lang række forskellige behov som de unge kan have, ligesom de også vil kunne inddrage forældre eller pårørende for at finde frem til en holdbar og hensigtsmæssig løsning på udfordringer eller vanskeligheder som at tage offentlig transport på egen hånd, eller få kontrol over egen personlige hygiejne og pleje.
De studerende på STU får også mulighed for at omsætte deres indlærte færdigheder og kompetencer rent praktisk, i form af praktikforløb der bliver arrangeret løbende gennem skoleåret. Helt konkret er der som udgangspunkt tale om 3 ophold for hele studiet, men dette kan variere for den enkelte elev.
Når de unge er i praktik, vil de enten arbejde selvstændigt eller med en ledsager, alt afhængigt af deres individuelle evner og faglige niveau. Virksomhederne har typisk erfaring med elever fra STU i forvejen, og er derfor indstillet på at tilrettelægge elevernes arbejdsdag i et passende tempo, og med de ekstra foranstaltninger der kan være nødvendige.
Gennem den sidste periode på STU vil personalet på skolen i højere grad tilrettelægge undervisningen, så den passer med hvad der interesserer eleverne, og hvad de går og drømmer om. Nogle forløbsplaner har været erhvervsrettet fra starten, mens andre elever har ytret ønske om at deltage på et videre uddannelsesforløb efter STU. Mange elever går også med et ønske om at flytte i egen lejlighed.
Uanset hvilke forventninger og ambitioner som eleverne har, vil den sidste tid på STU blive skræddersyet til at hjælpe eleverne bedst muligt på vej videre i livet. Der kan tilbydes en samtale med jobcenteret, eller eleverne kan få ekstra teoretisk undervisning for at udvikle deres faglige kompetencer yderligere og mere.
STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.
Hvordan vil du vurdere oversigten?
Samlet 5 / 5. Antal vurderinger 4
Ikke nok bedømmelser endnu
Svanevej 22, 2400 København NV
CVR: 44877279
©2024 All Rights Reserved