Opret din STU helt gratis på siden
By
Botilbud
Antal pladser
Et forløb på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Odsherred tilbyder unge med særlige behov, en måde hvorpå de kan tage en uddannelse på deres egne vilkår og studere med andre unge der oplever lignende udfordringer som dem selv.
På denne uddannelse bliver de faglige emner og aktiviteter nemlig planlagt ud fra den enkelte elevs fremtidsønsker, ligesom undervisningen bliver tilpasset den unges evner og tempo, så de får mulighed for at udvikle sig på en måde der giver mening for hver enkelt studerende.
STU er derfor et unikt forløb i det danske uddannelsessystem, der tilbydes til unge i alderen 16 til 25 år, som ikke formår at følge undervisningen på ordinær uddannelser. Dette kan skyldes psykiske udfordringer, fysiske funktionsnedsættelser eller andre særlige behov.
Derfor fokuserer STU ikke blot på at udvikle de unges faglige kompetencer, men også på at styrke elevernes evne til at indgå i sociale grupper, og opnå en større selvstændighed gennem personlig udvikling.
De unge der til dagligt studerer på STU har mange forskellige behov og unikke udfordringer, men som udgangspunkt har de alle besvær med at læse på en almen ungdomsuddannelse. Det kan skyldes manglende struktur og støtte, et højere fagligt niveau end deres evner rækker til, eller de sociale omstændigheder for eleverne.
Blandt de forskellige udfordringer og behov som eleverne kan have, finder man eksempelvis autisme, ADHD og andre psykiske diagnoser, nedsat syn eller hørelse, erhvervet hjerneskade, fysiske handicap, udviklingshæmning og lignende.
Fælles for eleverne gælder derfor, at de alle har særlige behov for støtte fra pædagogerne i selve undervisningen, i forhold til faciliteterne og tilgængeligheden, eller i form af ekstra hjælpemidler som tekst-til-tale software og andre værktøjer der kan gøre deres studie overkommeligt.
For at blive optaget på STU skal den unge kontakte kommunen for at blive henvist til en uddannelsesvejleder, der vil starte af afklarende forløb med henblik på at redegøre disse behov, og vurdere om ansøgeren egner sig til STU eller en anden uddannelse der tilbydes i området.
Såfremt dette er tilfældet, vil den kommende elev sammen med vejlederen arbejde på at strukturere selve forløbet på STU. Her kan der i fællesskab findes frem til hvilke emner og hvilket fagligt indhold der er relevant for den unge.
Samtidig kan der også kigges nærmere på de specifikke skoler i Odsherred og omegn, for at finde frem til hvilke valgfag og andre aktiviteter der tilbydes på de enkelte institutioner.
Elever der bliver optaget på STU i Odsherred Kommune, vil i starten blive introduceret for pædagogerne og de medstuderende gennem et introduktionsforløb, hvor de kommer til at stifte bekendtskab med omgivelserne under trygge rammer uden stress i form af lektier og lignende.
Her vil eleven i fællesskab med pædagogerne og eventuelt pårørende til eleven, få mulighed for at arrangere den nødvendige støtte for eleven, ligesom skemaet kan planlægges på baggrund af de færdigheder og ambitioner som eleven har.
Pædagogerne vil tilpasse undervisningen og aktiviteterne til de forskellige elevers unikke behov, hvilket betyder at der eksempelvis kan planlægges kortere lektioner, flere pauser, eller mindre holdstørrelser for at sikre alle eleverne får mulighed for at udvikle sig.
Efter denne introducerende fase, vil det primære forløb på skolen starte, hvor eleverne begynder at fordybe sig i det faglige indhold, de forskellige valgfag og andre aktiviteter som de har interesse i at deltage i.
Eleverne skal på STU gennem et forløb der er alment dannende, således at de udvikler en række forskellige kompetencer og færdigheder, for bedre at kunne stå på egne ben videre i livet som selvstændige voksne.
Derfor vil der både blive tilbudt traditionelle skolefag hvor de unge udvikler deres evne til at læse, skrive og regne, ligesom der også vil fokuseres på de unges evner til at løse praktiske opgaver der har forbindelse til privat- og arbejdslivet.
Typisk vil selve undervisningen blive afholdt i mindre grupper, så hver elev får den nødvendige opmærksomhed fra underviseren og derfor kan deltage aktivt. Det giver også bedre mulighed for justeringer hvis eleven falder bagud, eller udvikler sig hurtigere end forventet.
Nogle elever vil desuden blive tilbudt et mere traditionelt uddannelsesforløb, hvor der arbejdes med lektier og mere teoretisk undervisning, mens andre unge i stedet kan arbejde med virkelighedsnære projekter og opgaver de kan relatere til deres hverdag.
Der vil også blive planlagt forskellige praktikforløb for de enkelte unge undervejs på forløbet. Varigheden for disse ophold vil være afhængig af den enkelte elevs evner og ambitioner, men i følge lovgivningen må de unge højest være i praktik 280 timer om året, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede tid eleverne skal modtage undervisning på STU.
For at sikre alle eleverne trives og føler sig godt tilpas på disse praktikophold, bliver der taget højde for hver enkelt unges interesser og evner, ligesom virksomhederne skal være indforstået med de unikke behov og udfordringer som eleverne bringer med sig på praktikforløbet.
Derudover vil pædagogerne også kunne stå til rådighed i form af vejledning undervejs, ligesom der kan være mulighed for at få en fast ledsager med sig, for at sikre optimal udvikling og forståelse for de sociale normer og praktiske opgaver som eleverne skal gennem.
Undervisningen fokuserer ikke blot på de unges faglige kompetencer, men kan også give de unge mulighed for at udvikle sig socialt og personligt for at opnå en velbalanceret uddannelse der styrker eleven hvor det er nødvendigt.
Her kan der eksempelvis arbejdes med gruppeprojekter hvor samarbejde og kommunikation er vigtige elementer for de unge, og hvor de på en naturlig måde vil øve disse færdigheder i en social sammenhæng.
Pædagogerne vil være til stede undervejs, for at sikre alle elever lytter til hinanden, respekter de forskellige meninger og standpunkter, for at skabe et trygt studiemiljø hvor de unge føler sig set og hørt.
Opstår der konflikter eller misforståelser, vil pædagogerne også hurtigt kunne træde til, såfremt eleverne ikke selv formår at løse spændingen. Derefter kan der i fællesskab arbejdes på at forstå årsagen og finde løsninger der hjælper i fremtiden.
Angående de unges personlige færdigheder, tilbyder pædagogerne på STU også støtte og vejledning i de tilfælde hvor eleven udtrykker ønske for hjælp, eller hvor pædagogen føler det nødvendigt.
Her kan der både arbejdes med den enkelte elev ved mere personlige udfordringer, eller der kan tilbydes øvelser i mindre grupper hvor de medstuderende kan være en del af løsningen og komme med gode råd selv.
Personalet på STU er alle uddannede til at håndtere de forskellige behov som eleverne kan have eller udvise. Derfor bliver eleverne mødt med dyb forståelse for deres unikke behov, ligesom personalet bringer en stor og bred erfaring med sig i arbejdet med unge mennesker.
For eksempel vil pædagogerne fra tid til anden komme ud for situationer hvor en udadreagerende og voldelig strategi bliver brugt af en elev, som en måde på at kommunikere frustration eller usikkerhed. Ofte kan dette føre til yderligere problemer, hvis ikke det bliver håndteret korrekt.
Her vil pædagogerne typisk fokusere på at afdæmpe situationen, for først at skabe trygge rammer for de unge, og derefter arbejde målrettet med at finde frem til årsagen for denne adfærd, så man kan guide eleven til en bedre adfærd i fremtiden.
Personalet vil altså fokusere på at identificere og forstyrre eventuelle negative mønstre i de unges adfærd, både i selve undervisningen, såvel som andre aktiviteter på skolen, for at gøre det muligt for eleverne at udvikle sundere og mere konstruktive måder at reagere på.
Støtten kan også tage form af en indsats på at skabe en forudsigelig struktur i hverdagen, så eleverne ikke oplever stress og ubehag på grund af manglende kontrol eller usikkerhed. Her vil pædagogerne ofte tilbyde visuelle skemaer og tydelig kommunikation.
Andre elever kan have behov for at begå sig i sociale sammenhænge, hvorfor det også vil være muligt at få støtte til at håndtere konflikter, problemer med relationer som venskaber eller kærester.
Her kan der arbejdes med øvelser og værktøjer der giver eleverne de nødvendige kompetencer til at kunne kommunikere positivt med andre, på en måde hvor de både tager højde for deres egne følelser, men også viser hensyn for andres standpunkter.
De fysiske rammer spiller også en vigtig rolle for de unges udvikling. Her vil skolerne typisk være indrettet til at være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre unge med nedsat mobilitet. Derudover er der typisk mulighed for ergonomiske borde og stole for at sikre de unge kan koncentrere sig uden at føle sig utilpas i undervisningen.
STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.
Hvordan vil du vurdere oversigten?
Samlet 5 / 5. Antal vurderinger 3
Ikke nok bedømmelser endnu
Svanevej 22, 2400 København NV
CVR: 44877279
©2024 All Rights Reserved