Opret din STU helt gratis på siden

STU Aalborg

Søger du en ungdomsuddannelse i Aalborg, der er skræddersyet til unge med særlige behov? STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i Aalborg tilbyder et treårigt forløb, der er designet til unge under 25 år, som har behov for en mere individuel og specialiseret uddannelsesplan. Her på siden kan du finde information om STU-tilbuddene i Aalborg, læse om, hvad STU indebærer, hvem det henvender sig til, og hvordan du kan ansøge om optagelse.

STU Aalborg

By

Botilbud

Antal pladser

Antal pladser - slider
1212

Joanna i Vesterborg

Joanna i Vesterborg tager udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og forudsætninger. Fokus er på omsorg, nærvær og sociale fællesskaber, hvor der skabes en tryg...

Havredal Praktiske Uddannelser

Havredal Praktiske Uddannelser er et samlet tilbud, der støtter unge i at blive selvhjulpne, ligeværdige og aktive medborgere. Her får du mulighed for at udvikle...
Ledestjernen stu

Ledestjernen STU

Ledestjernen STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Haslev, der skaber individuelt tilpassede forløb med fokus på personlig, social og faglig udvikling. Uddannelsen henvender sig...
Logo

Socialcode STU

Socialcode STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i København, der tilbyder IT-specialiserede linjer inden for software- og spiludvikling, support og infrastruktur samt grafisk design. Uddannelsen...

Erhvervsskolen Vestjylland

Erhvervsskolen Vestjylland er en socialøkonomisk virksomhed beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Borris, kun 8 km fra Skjern. Her tilbydes et sammenhængende uddannelses- og...

Bøgevangskolen – Vejle Fri Fagskole

Bøgevangskolen tilbyder et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der leder unge mod en aktiv og ligeværdig tilværelse som voksne. Med en velstruktureret hverdag, passende udfordringer og stor...

Efterskolen Helle

Efterskolen Helle har siden 2007 tilbudt STU-forløb til unge med særlige behov. Her bliver eleverne en del af et stærkt og positivt fællesskab, hvor de...

STU Nyborg

SAJL STU er opdelt i to stærke faglige miljøer, der er tilrettelagt efter de forskellige behov blandt eleverne på de to matrikler....

Parat til Start

Parat til Start er et uddannelsestilbud, der hjælper elever med særlige behov til at frigøre deres ressourcer og skabe muligheder for en fremtid på arbejdsmarkedet...

STU FGU-Nord

På STU FGU Nord er fællesskab og fælles ansvar fundamentet for personlig styrke og udvikling. Eleverne indgår i en aktiv hverdag med mange fysiske aktiviteter...

Fonden ConCura STU

ConCura STU tilbyder en tryg og nærværende ungdomsuddannelse, hvor relationer og individuelt tilpasset undervisning er i centrum. Vi prioriterer at opbygge tillidsfulde relationer til vores...

KLAR TIL START

KLAR TIL START er en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med autisme spektrum forstyrrelse, der drømmer om at få et rigtigt arbejde. Med en...

STU Greve

På STU Greve prioriterer vi at forberede de unge til voksenlivets mange fællesskaber. Gennem målrettet undervisning introduceres de til arbejds-, fritids-, uddannelses- og familiefællesskaber, som...

Idrætsakademiets Specialskoletilbud

Idrætsakademiet STU henvender sig til unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker, psykiske sårbarheder, autismespektrumforstyrrelser, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. Med fokus på ressourcerne i diagnosebillederne...

Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni

EDMK tilbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i et kreativt og praksisorienteret miljø, hvor elevernes læring og udvikling er i centrum. Siden 2003 har skolen specialiseret...

Fokushuset

Fokushuset STU tilbyder en struktureret og fleksibel hverdag med fokus på ro og nærvær. Her får du mulighed for at arbejde med dine egne mål,...

Hestehavegaard Stu

Hestehavegaard STU er for normaltbegavede unge mellem 16 og 25 år med autisme og/eller psykisk sårbarhed, som med støtte kan trives i et mindre fællesskab....

STU Filadelfia

STU Filadelfia fokuserer på at skabe en hverdag, der er tilpasset den enkelte unges ønsker og behov. De unge har mulighed for at kombinere dagligdagen...

Aalborg Katedralskole

Undervisningen tilbydes i et miljø med en høj grad af struktur, tydelighed og forudsigelighed. Det autismevenlige undervisningsmiljø er nøje tilrettelagt for at imødekomme den enkelte...

STU Rosa

Hos STU ROSA anser de den unges livssituation som en central del af deres daglige samarbejde. Deres unikke tilgang bygger på fire psykologiske akser og...

Hvad er STU Aalborg?

Aalborg Kommune tilbyder unge i alderen 16-25 år, der ikke er i stand til at studere på en traditionel uddannelse, muligheden for at læse på en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Her vil hver enkelt elev studere under trygge rammer, med personale der er uddannet til at yde støtte og vejledning, samt skabe en inklusiv og lærerig atmosfære.

Forløbet på STU vil blive tilpasset hver enkelt studerende, både hvad angår de reelle skolefag og ekstra valgfag, ligesom der vil kunne vælges mellem flere forskellige retninger og linjer, praktikophold og sociale aktiviteter.

Denne specielle tilgang til undervisningen har til formål, at skabe en oplevelse for de studerende der kan sikre engagement og motivation, tilbyde de nødvendige vilkår og læringsmuligheder for at eleverne kan tilegne sig faglige kompetencer der kan bruges på arbejdsmarkedet, videre uddannelse og i voksenlivet, samt give de unge med særlige behov en række værktøjer og kurser med fokus på styrkelse af deres personlige og sociale færdigheder.

Hvorfor vælge en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Unge med særlige behov der studerer på STU har i visse tilfælde blot afsluttet 9. klasse eller 10. klasse, hvor andre kan have erfaringer med andre uddannelsesforløb, som de af forskellige årsager ikke har kunne gennemføre. Forløb som gymnasiet, teknisk skole eller andre traditionelle uddannelsestilbud kan vise sig uoverkommelige for unge med udfordringer, og derfor tilbyder STU en fleksibel løsning, hvor elevens individuelle behov er i centrum.

Årsagerne til, at en traditionel uddannelse ikke fungerer kan variere markant. Nogle elever oplever udfordringer ved det faglige niveau eller en manglende social trivsel, mens andre har savnet den nødvendige støtte i form af mere personlig undervisning for at håndtere studiets krav. På STU bliver skemaet og rammerne tilpasset, så eleverne kan lære i mindre grupper eller individuelt, samt få adgang til hjælpemidler der støtter deres personlige udvikling.

Adgangskrav og målgruppe

Sammenlignet med andre uddannelser, er der ikke specifikke krav om karakterer eller afsluttede uddannelser. Derimod skal ansøgeren gennem en såkaldt målgruppevurdering, være mellem 16 til 25 år gammel, og have et behov i form af fysiske eller psykiske udfordringer, der gør at ordinære uddannelser ikke er en mulighed.

Målgruppen der gælder for STU spænder bredt og inkluderer blandt andet unge med psykiske, kognitive eller fysiske udfordringer. Eksempler på gældende udfordringer og behov kan være diagnoser som autisme, ADHD, skizofreni, eller lidelser som angst og depression. STU er også en mulighed for unge med ordblindhed, bevægelseshandicap eller andre syndromer som Tourette eller Downs.

Et alternativ til ordinær uddannelse og socialpædagogisk støtte

STU er ligesom andre uddannelser i Danmark helt gratis for de elever der optages. Der er desuden mulighed for at søge økonomisk støtte til at dække leveomkostninger i form af uddannelseshjælp, som et alternativ til SU samt tilskud til transport og andre uddannelsesrelaterede udgifter. 

En væsentlig del af STU’s tilgang er den personlige uddannelsesplan, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Her er det ikke kun faglige mål der er i fokus. Eleverne får også støtte til at udvikle deres sociale og praktiske færdigheder, som både kan styrke deres selvstændighed og fremtidsmuligheder. Uddannelsen varetages af dedikerede fagfolk, herunder pædagoger og vejledere med specialviden, der sikrer en helhedsorienteret indsats.

Alle unge i Danmark har krav på en uddannelse, men ikke alle trives i det traditionelle uddannelsessystem. STU udfylder derfor et vigtigt hul ved at skabe et miljø der møder eleverne i øjenhøjde, hvor unge med særlige behov kan blomstre. Med fokus på tilpassede løsninger og individuelle værktøjer, hjælper STU de unge med at realisere deres potentiale på deres egne vilkår.

Ansøgning og optagelse på STU i Aalborg kommune

Unge der ønsker et forløb på STU skal henvende sig til en UU-vejleder i Aalborg Kommune. Her vil man så i fællesskab indlede en dialog, der blandt andet kommer ind på ansøgerens ønsker omkring selve uddannelsen samt fremtid, ligesom vejlederen vil gennemgå ansøgerens kompetencer og erfaring med praktik og andre uddannelser. 

Der vil også blive spurgt ind til eventuelle diagnoser, sygdomme eller andre udfordringer som ansøgeren måtte have, for at afklare hvilke egentlige behov ansøgeren har. På baggrund af denne samtale, vil UU-vejlederen derefter indstille ansøgeren til visitationsudvalget for at afvente den officielle optagelse på STU-forløbet.

Skræddersyet forløbsplan

I forbindelse med ansøgningen på STU, vil den studerende også skulle udarbejde en forløbsplan i samarbejde med UU-vejlederen. Denne plan vil blive brugt jævnligt undervejs, både af den studerende selv, såvel som personalet på skolen og eventuelle offentligt ansatte såsom kommunale rådgivere og vejledere. 

Forløbsplanen indeholder en række vigtige detaljer om eleven og uddannelsen på STU. Heriblandt tidligere studier og erfaringer, diagnoser eller lægeerklæringer og lignende, en detaljeret plan over selve tiden på STU, samt en idé om hvad der skal ske efter eleven er færdig med forløbet på STU.

Dette gør arbejdet lettere for det personale der har med eleven at gøre, og kan hjælpe med eventuelle skift af uddannelsessteder eller kommuner undervejs. Samtidig fungerer det som en fast skabelon som eleven kan følge og regne med, samt have indflydelse på løbende.

Forløbsplanen bliver jævnligt gennemgået for at sikre indholdet af uddannelsen i form af skolefag, valgfag, aktiviteter, praktikophold og eventuel anden støtte er relevant, interessant og aktuel for eleven. Der kan derfor ændres undervejs skulle der opstå ændrede livsvilkår for den studerende, hvis eleven får nye fremtidsønsker, eller på anden måde ikke længere føler at det er muligt at følge den oprindelige plan.

På denne måde er håbet, at eleven hele tiden vil få den nødvendige støtte og vejledning, samtidig med at deres ønsker og mål forbliver i fokus og inden for rækkevidde hvad angår de sociale og faglige kompetencer. Skolen og UU-vejlederen kan i tæt dialog med eleven og andre parter som forældre eller rådgivere også anbefale ændringer.

Udvikling af faglige kompetencer

Eleverne på STU vil i løbet af de 3 års fuldtidsuddannelse modtage undervisning i en række forskellige skolefag og valgfag. Som udgangspunkt vil dette svare til omkring 5 timers undervisning om dagen. Dette vil blive individuelt tilrettelagt i forhold til den enkelte unge, og kan tage udgangspunkt i træning efter eget valg med forslag fra personalet.

Alt afhængigt af den enkelte elevs ønsker om eventuel videre uddannelse, kan der være tale om adskillige valgfag med fagligt fokus, udover de få obligatoriske skolefag der dækker det lovpligtige pensum. Det kan også dreje sig om besøg på STU College eller andre skoler og institutioner, hvor eleven kan deltage i undervisningen eller tage en kompetencegivende eksamen.

Ofte vil det også være muligt for eleverne at tilegne sig faglig erfaring med praktiske opgaver og fag hvor det eksempelvis kan være muligt at deltage i undervisning på værksteder, køkkener eller lignende, alt afhængigt af interesse og evner. For at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse

Praktik er en vigtig del af et forløb på STU, og de fleste elever vil skulle ud på 3 eller flere ophold undervejs. Dette vil dog kun være aktuelt for de studerende der aktivt kan deltage, observere eller på anden måde vil få noget positivt ud af disse ophold. Det vil endvidere være muligt at få en ledsager med der kan støtte den studerende.

Udvikling af sociale færdigheder

En vigtig del af forløbet på STU handler også om at styrke de sociale kompetencer og personlige færdigheder, for at forberede eleverne til at stå på egne ben efter afsluttet studie. For eksempel vil det tit være muligt at indgå i botræning eller botilbud, hvor den studerende får erfaring med at bo alene.

Studerende vil blive tilbudt muligheden for undervisning i privatøkonomi, øvelser der styrker evnerne til at begå sig på en arbejdsplads, kurser med fokus på samarbejde, eller støtte i forhold til at indgå i fællesskaber, danne nye venner, have forhold og meget mere.

Alt afhængigt af den specifikke skole, vil der også tit arrangeres social arrangementer, både på selve skolen, såvel som i form af udflugter og studieture rundt omkring i landet og eventuelt udlandet.

Efter afsluttet uddannelse

Ofte vil skolen begynde at fokusere mere på den unges ønsker hvad angår fremtiden i løbet af det sidste års skolegang. Det kan indebære en samtale eller dialog med hver enkelt elev, hvor særlige vilkår, såvel som deres personlige sociale og faglige mål og ønsker bliver afklaret.

Herefter vil personalet typisk kunne sammensætte et skema der bedre formår at hjælpe de unge på vej videre i livet, ligesom der kan indledes en dialog med forældre/værger, for at komme frem til en realistisk idé om hvordan dette kan se ud i praksis.

Uanset om elevens ønsker drejer sig om en eksamen i matematik, en videre ungdomsuddannelse, beskæftigelse på arbejdsmarkedet, fleksjob eller beskyttet beskæftigelse, vil der altså kunne udarbejdes en handleplan i løbet af den sidste tid på STU.

Her vil der være mulighed for særligt tilrettelagt skoleundervisning, et større fokus på praktikken, læring og aktiv deltagelse baseret på den studerendes interesser for at opnå de individuelle mål og den unges ønsker om et liv som selvstændig voksen.

Ofte stillede spørgsmål

STU, som står for “særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse,” er en treårig uddannelse målrettet unge med særlige behov. Denne uddannelse er skræddersyet til at imødekomme de individuelle behov hos unge, der ikke har mulighed for at gennemføre traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus er på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Formålet med STU er at støtte unge med særlige behov i at udvikle personlige, sociale og faglige færdigheder, så de kan leve et selvstændigt og aktivt voksenliv.
Undervisningen i STU er individuelt tilpasset og kombinerer teoretisk støtte med praktisk træning, hvor der tages hensyn til elevens unikke behov og ambitioner.
STU-elever kan modtage kommunal støtte, og det er afgørende for familier at undersøge de specifikke økonomiske støtteordninger, der findes i deres kommune.
For at ansøge om at komme ind i STU-programmet, skal man kontakte en STU for vejledning om ansøgningsprocessen og de nødvendige skridt.
STU-programmet er åbent for unge mellem 15 og 25 år, der har udviklingsmæssige udfordringer, herunder psykiske udfordringer og indlæringsvanskeligheder.

Vil du kontaktes?

Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.

Hvordan vil du vurdere oversigten?

Samlet 5 / 5. Antal vurderinger 4

Ikke nok bedømmelser endnu