Opret din STU helt gratis på siden

AspIT Esbjerg

0
(0)

AspIT er en 3-årig IT-uddannelse målrettet unge med autisme, ADHD eller lignende kognitive profiler, som har behov for et særligt tilpasset læringsmiljø for at kunne udvikle sig fagligt. Uddannelsen foregår i mindre hold og med fokus på differentieret og individuelt tilrettelagt undervisning. Forløbet kan gennemføres som enten en STU eller som et LAB-forløb.

 

AspIT Esbjerg har base på Rybners i Esbjerg, Sydvestjylland, og du bliver i sidste del af uddannelsen matchet med et lokalt beliggende job som vi finder ud fra din individuelle interesse og specialisering indenfor IT-fagene.

 

På AspIT Esbjerg fokuserer vi på at udvikle dine IT-talenter gennem spændende fagområder som IT-teknik, softwarekonstruktion og webudvikling. Din hverdag vil blive præget af faste rammer med morgenmøder, faglig undervisning og sociale aktiviteter som biografture, Gaming Night, fredagscaféer og bowling. Alt dette er med til at skabe et balanceret og støttende læringsmiljø.

 

Som elev på AspIT Esbjerg vil du modtage undervisning i disse fag:

  • IT-Teknik – I faget får eleverne indsigt i, hvordan en computer er opbygget, og du lærer om de forskellige komponenter, den består af. IT-teknik er ofte det første fag, du møder på AspIT, da det giver dig et solidt grundlag for at forstå og arbejde videre med IT.
  • Webudvikling – I faget lærer du at skabe hjemmesider helt fra bunden. Du arbejder både med det visuelle design, som brugerne møder, og med de tekniske funktioner bag facaden, der får hjemmesiden til at fungere. Målet er, at du opnår kompetencer til at udvikle web­løsninger, der både ser godt ud og fungerer effektivt, uanset om de vises på computer, tablet eller mobil.
  • Softwareudvikling – I faget lærer du at udvikle dine egne programmer og skabe løsninger, der kan bruges i praksis. Uanset om du er helt ny inden for programmering eller allerede har erfaring, giver faget dig mulighed for at udforske din interesse og opbygge nye kompetencer inden for softwareudvikling.
  • Kommunikation og personlig udvikling – Allerede på første semester bliver du introduceret til dette fag. Faget er en vigtig del af hele din uddannelse, hvor du arbejder med dine personlige mål i tæt samarbejde med både dine lærere og en specialpædagogisk vejleder.
  • Samfundsforståelse – I faget opnår du viden om både det danske samfund og din egen rolle som borger. Undervisningen dækker emner som det politiske system, samfundsøkonomi og medier. Du lærer også om de praktiske aspekter ved at flytte hjemmefra – herunder boligformer, privatøkonomi, MitID, e-Boks og dine rettigheder og pligter som borger. Derudover forbereder faget dig på arbejdslivet gennem jobrelaterede emner som CV-skrivning, jobsøgning, arbejdspladskultur, normer og forskellige ansættelsesformer. Du får kendskab til A-kasser og fagforeninger, og lærer at begå dig i både praktik og job.

 

AspIT Esbjerg ligger i egne lokaler på Rybners, og har siden etableringen i 2009 været et centralt uddannelsestilbud i regionen. Med kapacitet på ca. 30 elever spredt ud på hold á 5-8 tilbyder AspIT Esbjerg en tryg og overskuelig hverdag, hvor du hurtigt bliver en del af et tæt fællesskab.

 

AspIT Esbjerg lægger stor vægt på samarbejde med lokale virksomheder, hvilket giver gode praktikforløb og øger chancerne for varig beskæftigelse efter endt uddannelse. Der afholdes løbende informationsmøder og afklaringsforløb for interesserede elever og deres familier.

 

For mere information eller for at tilmelde dig et informationsmøde, kan du kontakte teamleder Gitte Drewsen på telefon 61 20 76 16 eller via e-mail gd@rybners.dk.

Bedømmelse

Hvordan vil du vurdere STU'en?

Samlet 0 / 5. Antal vurderinger 0

Ikke nok bedømmelser endnu

Antal pladser

Botilbud

Etableret

40
Nej
2009

Forstander

Kontakt

Vil du kontaktes?

Hvis du udfylder formularen, vender STU’en hurtigst muligt tilbage til dig.